En af de ting jeg er pænt god til er at koordinere. Være tovholder. Få ting op og stå og finde datoer, steder, fordele opgaver … osv.

Det er ikke noget jeg nyder, men jeg anser det ikke for noget problem.

Og derfor er der lige nu pænt mange arrangementer, både på arbejdet og i privaten, der liiige skal koordineres på plads – og alle sammen lige nu.

En fest dér, nye medlemmer til klubben, et læringsarrangement her, en forhandling oppe og et ledermøde nede, noget uddannelse til dem og en sommerhustur og familiefødselsdag rundt om hjørnet.

Fælles for det hele er, at jeg koordinere det for deltagerne og oftes har jeg ikke selv en aktie i indholdet – eller er bare deltager på lige fod med de andre, alligevel virker det som om, at alle føler at de dels ikke behøver at svare mig og de dels v.i.r.k.e.l.i.g. gør mig en tjeneste ved allernådigst give mig et svar.

Hold da op hvor det sutter og hold da op hvor skal jeg ind og kigge på hvordan jeg kommunikere ud, for når så meget forskelligt alligevel kan få de samme situationer op og swinge ens … så har jeg vel en aktie i det.

Med mindre alle dem jeg har kommunikeret med den sidste 1½ måned, alle sammen har hovedet oppe i *censur*-en.