lørdag 22. maj 2004 kl.21:36
Der er ingen tvivl om at jeg er glad for mit digitale kamera, og nu hvor jeg har fået det tilbage fra reparation, knipser jeg løs igen. Problemet er, at med de uanede muligheder der er for “bare at skyde løs”, bør man nok være udstyret med betydelig større kritisk sans og bedre “slette evner” end jeg.
Har nu siddet de sidste tre timer og sorteret, prioriteret og printet til jeg er ved at kaste op – og jeg er stadig kun 1/4 del inde i den rejse, jeg gerne ville printe billeder ud fra …og, nå ja – det er ved at være to år siden jeg kom hjem med de der knap 900 billeder…
Så skulle du nogensinde byde på “feriebilledeaften”, skal man lige tænke sig om en ekstra gang … :”Nå, men det var så den første dag … og vi var jo afsted i 3 uger” :)
Du kan tage det helt roligt plok – jeg er holdt op med at vise billeder til folk (med mindre de ligefrem beder om det) – jeg skal ikke have flere dødsfald på samvittigheden.
Jeg kan nu godt li’ at kigge folks billeder.. ofte fordi det får dem til at mindes – og fortælle – en mere detaljeret og personlig historie, end den man normalt bliver præsenteret for..
Et er at få dem printet ud – et andet er at få dem sat op, så man kan se dem og ikke bare har 117 løsbladsbunker der erodere med tiden.
Jeg har et hængeparti med 1. mit første bryllup i 1997
2. ferier for de sidste 4 år
3. Koreatur i 2001
Og nu kan jeg se frem til endnu en tur…hyyyl.
Jeg føler med dig…. omend jeg håber på at få billederne i en eller anden form for samling inden for de næste par år.
Til gengæld har jeg opdaget at efter jeg har printet billederne ud og dermed er gået fra knapt 900 til et noget mindre antal, så er det faktisk lykkedes at vise dem til en, uden at vedkommende gik i koma… det er jo også en form for fremskridt!