Med de koldeste øre i mands minde, er det svært at høre budskabet om globalwarming, men det er der selvfølgelig stadig sandhed bag det, selvom vejret her i København ikke just understøtter det lige nu.

Det begynder jo hos en selv … og med to i virkeligheden ligegyldige internationale rejser på bagen, indenfor de sidste to måneder er jeg jo mere en ualmindelig CO2-skyldig.

Men når man så står der udenfor den danske andedam og kigger op på det uendelige lysshow på Times Square, virker det nyttesløst at skifte til sparepære, ligesom det virker uoverskueligt at skille affaldet herhjemme i glas, avis, grønt og brændbart,  når en storby som NYC bare smider al sin affald usorteret på gaden.

Alligevel starter det med en selv.

Og måske med videnskaben, som jo nok, når det kommer til stykket har bedre vilkår til på sigt at gøre mere ved forbruget, end man har som enkeltstående borger.

Bortset fra det, så er det som at bo i en krigszone her, med bentonblokke, helikoptere og politibiler så langt øjet rækkker. Til gengæld kunne jeg cykle alene rundt omkring Christiansborg, så jeg er åbenbart ikke på nogen måde en risiko for sikkerheden … og det skulle de slemme, slemme fyre (og deres kostumeafdeling) bare vide.

Og jeg tænker – som så mange andre – hvad det egentligt koster i CO2 med helikoptere, privatfly (endda i flertal hr. Præsident), motorcykler og patruljebiler.

Og det starter vel også med en selv når man er klimaforhandler eller regering?