Der var engang hvor jeg var sikker på at jeg skulle være kunstner. Grafiker, tegner – noget med noget. Jeg malede og tegnede. Jeg formede og udtænkte. Og jeg læste om retninger, ideer og tankerne bag.

Jeg var sikker på, at jeg skulle være kunstner og jeg definerede mig selv som kreativ.

Jeg søgte ind på “Kunsthøjskolen”, med lag efter lag af billeder i store mapper. Senere var det “Den grafiske højskole”, der lagde hus til en test og en prøve.

Jeg blev vejet … og fundet for let.

Jeg var vel omkring 18-19 år på det tidspunkt og afslagene tog på en eller anden måde så hårdt på mig, at jeg aldrig rigtig genvandt troen på mit kunsteriske selv eller lysten til at gøre specielt meget mere ved kunsten.

Jeg slap dog aldrig helt det kreative.

Jeg har en lille kommode med ting og sager og glitter og glans. Som jeg bliver ved med at vende tilbage til fra gang til gang.

Men min kreativitet begyndte også at komme ud på en anden måde; med have, syltning, madlavning. Kunsten at dække et bord, at skabe en stemning, at skrive (ikke at forglemme den famøse limpistol #1, #2 og #3…), osv

Men inde i min lurer min lyst til stadighed – ikke så meget for kunsten, men for kreativiteten. For at lave noget med hænderne – skabe noget.

Og her til aften dukkede et sted op – med en mulighed. Og selvom jeg egentligt ikke er en del af den kreativ blogverden, har jeg udfordret mig selv og meldt mig til: