En af de ting der gør mig sur – rigtig sur – er når folk skaber nogen forventninger om mig i deres hoved, og så bliver sur på mig over at jeg ikke lever op til deres fantasiforventninger.

Jeg mener, hvad har det med mig at gøre, at de har en selvskabt idé om hvordan jeg er indrettet og hvilket stof jeg er lavet af.

Jeg ved selv udemærket, at jeg ikke altid er skabt af honning og lyserøde rosenblade. At jeg har gode og knapt så gode sider. Hey! jeg er til tider også én af dem, der bliver skuffet over mig selv.

Men jeg har ikke noget ønske om at blive sat på en piedestal. Jeg har været der. Det var koldt. Ensomt. Og jeg kæmpede en evig kamp for ikke at blevet hevet ned.

Jeg er ingen prinsesse der skal reddes, men det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan bruge én at læne mig mod og et åbent hjerte, der lytter.