Jeg ville have gjort fyldest, i en anden tid. I tidligere dage.

Jeg kunne have været en fin husmor, der ikke bare evnede, at gøre tingene fra grunden, men også gøre det godt.

Ligesom min mor, kunne jeg have fået fine karakterer på en husholdningsskole og jeg ville have syntes, at det var sjovt at lære både, at stryge en præstekrave og flå en hare, fordi “man aldrig ved hvilket erhverv, den mand man gifter sig med, har”.

Jeg kunnet have fulgt i min mormors fodspor og tilføje hverdagen lidt kreativitet. Dække et smukt bord, skrive med en fin håndskrift, måske endda male en akvarel.

Og måske ville jeg have været tilfreds i en skrumpet verden. Tilfreds med at gå rundt omkring mig selv og fylde tiden op med husholdningsopgaver og hjemmeliv.

Hvem ved?

Vi lever nu og jeg er ikke tilfreds.