Det har været en af de dage, der har set forfærdelig hektisk ud i kalenderen. Med møder tæt fordelt over hele dagen og over det halve af byen. Men hver gang jeg har skulle ud af døren, har jeg modtaget et opkald og en besked om at mødet er aflyst.

Således også til dagens sidste møde – der ellers skulle være startet nu. Men det betød, at jeg både har nået at få holdt en frokostpause og vist min have frem til kollegaerne [så blev den lige sneget ind i konversationen igen..!]

Jeg er som en bedstemor med sit første barnebarn. Jeg har data om mål og alder klar til svar og har printet en A4 side ud med billeder – og lige som med de små, så er der blevet “nøj’et” og “ah’et” og ønsket tillykke.

Jeg venter på at den første rus går over og har imellemtiden bestilt et plastikdrivhus, som skal puttes i det hul, der er efter det tidligere drivhus, der blev solgt før jeg flyttede ind. Det skal forsøde ventetiden, indtil jeg til næste år skal have et rigtig drivhus.