Griths indlæg i dag om favoritbørnebøger – fik mig til at gå lidt fra snøvsen.

Bogen i sig selv er vidunderlig – den går rent ind hos børn – og er hylende morsom for voksne.

Men den har også en speciel plads i mit hjerte, fordi min søster og jeg læste og genlæste den for min nevø igennem Indien sidste år.

Den er for evigt forbundet med lugten og smagen af Indien – måbende og evigt gloende indere, der ikke fattede hvad det var vi grinte sådan af, mange af de de 48 timer, hvor vi rullede igennem noget af det store land – liggende oppe på de øverste hylder med chai og snøvsen.