Hvem i alverden vil gå fra snøvsen…?
Griths indlæg i dag om favoritbørnebøger – fik mig til at gå lidt fra snøvsen.
Bogen i sig selv er vidunderlig – den går rent ind hos børn – og er hylende morsom for voksne.
Men den har også en speciel plads i mit hjerte, fordi min søster og jeg læste og genlæste den for min nevø igennem Indien sidste år.
Den er for evigt forbundet med lugten og smagen af Indien – måbende og evigt gloende indere, der ikke fattede hvad det var vi grinte sådan af, mange af de de 48 timer, hvor vi rullede igennem noget af det store land – liggende oppe på de øverste hylder med chai og snøvsen.
Jeg havde engang en hund der hed Snøvsen :-) Så kunne vi nemlig gå fra Snøvsen hver morgen ;-)
:-)
det ser godt nok også ud som om I er gået fra snøvsen på billederne ;)
På det tidspunkt hvor billederne er taget, mener jeg vi er på 2. aften i toget _efter_ non-stop rejseri kbh-moskva-delhi-> ud i det blå (og det var inden, vi fandt ud af at vi kunne ha’ gjort tog-turen på 1/4 del af tiden, for meget få ekstra-penge)