Jeg tror på at ønsket og erkendelsen bærer mulighederne i sig, at man kan få de ting man ønsker sig (og at man dermed både skal være varsom i sine ønsker og ønske meget mere).

Jeg tror på, at man kan nå de mål man sætter sig og jeg ved hvor svært det er både at ønske og sætte sig mål.

Jeg lavede mig min egen ønskeliste tilbage i april forrige år og de fleste af de ønsker der stod på den liste, er min virkelighed i dag. Også flere ting som jeg egentligt aldrig troede muligt. Men der er også de umulige ønsker, fordi man ikke selv er herre over det, det er uden for ens rækkevide. De ønsker som jeg stadig håber på og ind i mellem krydser fingre for.

Og så er der de ønsker, der viser sig at være noget andet, når det bliver virkeligtgjort.

Jeg havde et simpelt ønske som jeg troede gjorde en forskel, fordi det jeg ønskede mig i virkeligheden var noget andet og uopnåeligt: jeg ønskede mig at få langt hår. Det har jeg fået. Mit hår er nu det længste jeg nogensinde har haft (og umuligt at styre).

Nu hvor jeg har fået det, kan jeg godt se hvad det egentligt var jeg troede jeg fik med, hvis mit hår voksede sig langt – og var åbenbart, at jeg så ud som jeg gjorde for 10 år og 10 kilo siden.

Men når jeg kigger mig i spejlet så er det ikke det der toner frem. Det er mig nu – i 2008 version – med langt hår.

Og det gør ondt når man børster det og det er da lige til at sætte mig grå hår i hovedet…