Det er alligevel pænt mange gange man kan få flettet sætningen “jeg har i øvrigt fået have” ind i forskellige samtaler.

“Når du fik en splint i fingeren da du lavede hegn i weekenden – ja, jeg har jo fået have…”, “Blod i afføringen – ja … man skal jo bruge gødning i en have – har jeg i øvrigt fået fortalt dig at jeg har fået have?”, ” Ja, den stakkels mand var jo slet ikke til at komme i nærheden af … men ved du hvad… jeg har fået have”.

(og vidste man ikke bedre ville man tro jeg arbejdede på et hospital … hvilket jeg ikke gør – men andre folks sygdomme har vist bare sneget sig ind på mig i dag )

Men at min havedrøm er så nær på opfyldelse, at jeg nærmest kan smage muld i munden, får det i den grad til at sitre på mig, og jeg kan næsten ikke vente de 14 dage som jeg skal, førend at jeg bliver summet til at komme og betale og få herligheden overdraget.

Først når jeg står med nøgler og kontakt i hånden, tør jeg turde tro, helt hundrede procent på, at det er den virkelige virkelighed.

At jeg har fået have…