Summen af laster er konstant – siger man. Når jeg rigtig skal synde foregår det her . Jeg ifører mig min mentale alpehue og min indre stemme råber “Vive la France”. Jeg røver og raner og sanker til huse.

Der er ingen fede flødekager eller klæge wienerbrødsstænger. Til gengæld er der croissanter så luftige, sprøde og lette – at man skal passe på med at nyse, mens man spiser dem. Frugttærter, smukke og farverige som ekspressionistiske billeder og kager som jeg af erfaring ved, folk drømmer sig tilbage til, selv måneder efter den sidste krummer er spist.

Min yndling derinde, er deres rabarbersnegl. Det sprøde brød, der står i perfekt kontrast til den lidt bløde syrlige rabarberkompot. Den ser ikke ud af meget – rabarbersneglen – men det er harmoni på det højeste plan.