Jeg er i gang med at tage billeder af min lejlighed… eller jeg er i gang med at se hvilke billeder jeg kan tage af min lejlighed, sådan at den ser bedst mulig ud – uden at det er nødvendigt for mig at rydde op først…

… og for at springe over hvor gærdet er endnu lavere så har jeg også lige set gamle billeder på 23 igennem for at se om der ikke var noget man kunne bruge.

Og jeg kan se, at jeg gemmen tiden har taget pænt mange billeder af solen, der står ind i min lejlighed og laver skygger på min væg … og min udsigt med solopgang. Jeg også har taget mange aftenbilleder. Af stearinlys og stjerner der lyser i mørket og gør rummet varmt og hyggeligt.

Jeg ved ikke hvad andre kigger på, når det kigger på et sted at bo. Men for mit vedkommende ved jeg, at jeg nyder lyset, rummeligheden, udsigten og hele herlighedsfornemmelsen ved at bo i en gammel herskabslejlighed, høj oppe over byens tage, uden nysgerrige naboer og med udsigt til himlen.

Og jeg ved at skal jeg væk fra denne lejlighed, så skal jeg kompenseres med let adgang til luft … som i form af en terrasse eller have og ordentlig adgang til opbevaring, for det mangler vi til vores interesser.