blomst på spring

Den er lige ved at være der – en lille smule mere varme, en lille smule mere sol, og så er det nu.

Jeg kan allerede ane duften. Som et tyndt, tyndt lag lægger den sig yderst i duftmønstret i lejligheden. Jeg ved at om en dag eller to – så vil duften vælte mig i møde, når jeg træder ind af døren. Nærmest slå mig omkuld – overdøve alt andet. Beruse og glæde mig, mens det står på.