Og der blev fest:

festen

Og gæsterne kom og de var smukke og fantasifulde. De viste sig som djævle og hekse og sørøver. Der var inderkvinder og deres guruer. Både nonnen og præsten kom forbi. Der var sørøver ombord, ligesom smartassen, hiphopperen og motorcykelfyren. Vi havde Bart og Pipi – og Korkproppen og Ying-Yang. Den indre kat, prinsesse og opdagelsesrejsende blev luftet sammen med skotten, kokken, kloven, ballarinaen … og mig? Jeg er en havfrue…

Og der blev mikset, blendet og drukket. Der blev snakket, sunget og danset. Vi lærte hvem der var bloggere (“blottere?!”), gravide og exere. Og katten blev banket ud af tønden så vinduet næsten sprak og det hele var overstået alt alt for hurtigt….

Tak til alle der hjalp og alle der kom – det var en uforglemmelig aften.

P.S. Der er nok private festbilleder rundt omkring til beskuelse på nettet, uden at jeg behøver at tilføje mine – men når jeg får tid i oprydningen kommer der nogle stemningsbilleder på “23“.