I mit storrumskontor er kun to af de 8 pladser besatte. Espressomaskinen bliver ikke længer gjort rent (af sig selv) og mælken bliver sur, før den bliver drukket. Telefonerne er tavse og gangene runger af intethed.

Der er ferie herinde.

Kun en lille flok holder skruen i vandet og kommer pænt herind hver eneste dag.

På mit nye område, holder mine kollegaer både 3, 4 og 5 ugers sommerferie – de fleste har store mængder flex der skal afvikles.

Selv har jeg aldrig haft så lidt flex og så meget rum op mod en sommerferie. Jeg kan i sandhed både se og mærke at jeg har skiftet sæde og område.

Og jeg ved, at til næste år vil det nok være en ide, at lægge ferien tidligere – for selvom der er stilhed nu, er det en stilhed før stormen og jeg kan se min kalender for august og september, allerede nu er ved at være pænt booket op med aftaler og opgaver.

Men nu, nu lytter jeg til radio og rydder op i det rod, der har ophobet sig i løbet af det sidste halve års travlhed – og når jeg har sovet 4 gange, så er det mig der har ferie.