Jeg ser jo helt almindelig ud udenpå, måske endda bedre end før, nu hvor håret er blevet ordnet og garderoben er blevet suppleret, men indeni er jeg ikke 100% endnu.

Jeg kan mærke, at de sidste dages hændelser har slået skår i den ellers strålende facade.

Hvis min søvn bliver forstyrret, går der tankemylder i hovedet, mit temperament slår flammer og min overbærenhed er beskeden. Koncentrationen er stadig ikke optimal og jeg glemmer ting, hvis jeg står i en situation hvor jeg skal gøre mere end en ting af gangen.

Og jeg kan se, at et to timers møde sidst på eftermiddagen, er langt over min ydeevne.