Jeg kendte engang en der bed sin tunge af. Eller tungespidsen i det mindste. Det var noget med ting, der blev spist og delirium eller hallucinationer, stemmer og forfærdelige ting. Ting man ikke ønsker for andre – eller sig selv.

Men han bed sin tunge af.

Han var begrænset i sin talekunst.

Det kan man godt ønske sig for andre – eller sig selv.