Vi har sagt det så tit, at det har mistet sin betydning. Og vi ved jo også godt, at det ikke er rigtig “Ihjamentakdoghvorerdenflot-ogjajadeterdaligeminfarve” siger vi til jul og fødselsdage og sikken vi dog tænker “det er tanken der tæller”, når vi sidder der lidt småmutte og føler, at vi ikke helt har fået, hvad der bekom os.

Og så alligevel…..

Den bedste gave jeg har fået i nyere tid, var en pose lakridser. At komme hjem efter arbejde, åbne for postkassen, se en tyk vatteret kuvert. ?bne og finde en pose lakridser og et brev om, at han var kommet forbi dem og havde tænkt på mig. Ikke for nogen grund, ikke af nogen årsag.

Der var det tanken der talte. Viden om at en anden person havde tænkt på mig og gjort sig den ulejlighed at købe og pakke og skrive og sende … for at glæde mig, for at fortælle mig, at jeg var i hans tanker.

Det betyder så uendeligt meget mere end at indkøbe en gave, som en form for kontant afregning for sin deltagelse i en begivenheden. Købt efter en liste, hvor farve, pris og indkøbssted er listet op…