(klik på billedet – der er flere på “23”)
Jeg fik en sending billeder fra min onkel. Indscannede sort/hvide billeder af mig, min søster og mine forældre. Fra dengang mine forældre var helt unge (eller yngre end hvad jeg er i dag) og igang med at bygge hus og have små børn.
Jeg har mange billeder af mig selv gennem opvæksten. Men ikke lige fra den alder – mine forældre har jo nok haft travlt med…. jah… at bygge hus og have små børn.
Med scanner og email og elektronisk fotoalbum, kan fortiden poppe op og sætte sig spor i nutiden.
Nogle gange er fortiden så tæt på, at det føles som om man kan række armen ud og røre ved den.
Tak, det er meget poetisk formuleret.
Jeg ved ikke hvad det er med de billeder – men jeg bliver helt rørt over dem … lige præcis hende der, er vist mit indre barn…
Uh, det minder mig om at min mor har en masse fede billeder. :)
jammen så kom da hid og kast dem i cyperspace
se lige den bette.
fokus, visitsen. fokus.
og den viljestærke arm.
og håret drejer af til venstre.
kæft hvor er hun dejlig. man får helt tårer.