Gaver skal gives med hjertet – og de bedste gaver er dem, man ikke engang selv var klar over man ønskede sig – eller måske havde glemt, at man ønskede sig. De ting man snakker om “ih jeg kunne godt tænke mig…[indsæt det ønskede objekt] eller øv, nu er …[indsæt det ønskede objekt] gået i stykker og jeg får aldrig et nyt igen! og som dem, der er tæt på hører og lægger mærke til.

Sådan har jeg det med gaver jeg får, og sådan har jeg det med gaver jeg giver.

Sidste år da hjerteveninden blev noget smårund i årene – troede jeg, at jeg havde fundet den perfekte gave: en spardag på Skodsborg, men her et lille år efter, er gaven stadig ikke indløst – måske fordi, det mere var mit gaveønske, end venindens.

I og med at jeg har den dårligste samvittighed over, at alt hvad jeg i virkeligheden har givet, er et stykke papir med nogle ord på, har jeg i år været på forkant med tingene.

Fødselsdagen ligger 1? måned frem i tiden og første gave er indkøbt, og med et snedigt og indforstået grin lagt på hylden, indtil dagen oprender. (ha! der fik jeg dig)

Troede jeg.

For idag jeg fik en mail, hvor hun ville have at vide hvor hun selv kunne købe … [indsæt det ønskede objekt].

Og i dilemmaet mellem at lyve (hvad snakker du om? – jeg har da virkelig igen ide om hvor du kan få fat på det), trække tiden ud (øh, jae – jeg kan ikke lige huske det, men jeg skal nok prøve og finde ud af det og så vende tilbage), sige sandheden (jo det kan det du købe der og der) og håbe på at hun så ikke får det købt – valgte jeg at gå til bekendelse….

Men hvad hun ikke ved ved nu er, at jeg også har en bestilling ude på noget andet. Noget jeg ved hun ønsker sig …. eller måske mere, noget jeg mener hun mangler – så deet!