Jeg ved ikke hvad det er der sker, men det ser ud til at når mænd bliver gamle, så mister de interessen for kvinder, og kaster sig lysten over …. vejret!

Begge mine gamle fædre (og ja, man må godt sige gammel om folk der er nået over folkepensionsalderen) har i de seneste år kun ønsket sig een ting – en vejrstation. En elektronisk dims der gør, at de kan sidde inde i deres stue og se hvordan vejret er udenfor.

Jeg kunne forstå, at man kan have behov for sådan en tingest, hvis vejret på en eller anden måde havde afgørende betydning for ens daglige virke, eller man skulle gå langt for at finde ud af hvordan vejret er – men de bor begge i hus og de er folkepensionister og har i princippet al den tid de har brug for, til at rejse sig op og gå ud og tjekke vejret ved selvsyn og gå ind igen og skifte tøj hvis de er forkert klædt på!

Måske er det en mandeting – men hey – hvad du ønsker skal du få ;-)