I bedste Billed Bladet stil .. og så alligevel ikke.

For dem som jeg mistede i 2013 var dyr.

Selvfølgelig er Mandela stor og verden går i stå for et øjeblik når et icon stopper med at leve og når ungdommens tegneseriehelt Rune T. Kidde går af dage, sammen med barndommens stemme Ingrid (fra Ingrid og lillebror), så gør det da et indtryk og indblik i egen dødelighed.

Men jeg har ikke sovet i ske med nogen af dem. Ingen af dem bar afkom som jeg forløste eller gik gennem sorg og glæde med. Ingen af dem kom med levende mus til mig eller slikkede mig i hele hovedet når jeg besøgte dem … og det er måske også ok.

Men det var et hårdt år på kæledyrsfronten.

Først gik Bertram heden om. Efter en bid tunfisk, hev han stikket ud … just the Bertram-way. Ikke så meget fis med det, men lige ud af landevejen – lige som han selv var.

 

Ikke så specielt længe efter, fik vi besked om at Topper-pigen ikke var mere. Hun fik alt for kort tid på jorden. Men med sin ankomst til Danmark, og et udeliv hos Ulla i Vejle sammen med Wimmer, fik hun nok en noget bedre skæbne, end hvis hun var blevet efterladt i Egypten. Det viste sig at hun havde kræft – og havde haft det over en længere periode. Hun døde samme dag som det blev opdaget at hun var syg – så enten har hun været ultrasej og ikke vist nogen smerte, eller også har det bare gået hurtigt.

Topper i DK 008

Hurtigt gik det også med det sidste kæledyr. Og uventet var det også. Hun var ikke min og så alligevel … for jeg havde jo være med siden hun blev hentet som hvalp og hun var vokset til sammen med min niece.

Min mors lille hund. Chili – der blev kørt over i slutningen af november, lige uden for mine forældres hus. Godt nok gammel, men stadig en stor trøst og glæde for dem og for os med når vi var forbi.

De gør noget ved os. De der dyr. Og når vi mister dem græder vi rigtige tårer og sørger. Men heldigvis kan man ind i mellem opleve, at det at de forlader en, så giver plads til en ny kærlighed. Et nyt dyr. Og det vil nok også ske her.

På et eller andet tidspunkt.