På et eller andet tidspunkt i mit liv, skiftede mit natlige fokus vedr. våde drømme, fra primært at handle om det der skete i de nedre regioner, til at handle om savl og mundvand.

Jeg er blevet en maddrømmer.

Det kan skyldes antallet af madprogrammer vi følger med i, på hustandens TV, eller det generelle fokus på mad, som fylder pænt meget også i mit vågne liv.

Dag i dag, er eksempelvis blevet brugt til hygge-afslapning i køkkenet med at prikke grønne tomater, til endnu en gang syltede grønne tomater, lave tørrede æbleringe, af de sidste overskudæbler fra Jylland og koge myntesirup til lige at give aftens mojito, det der ekstra. Og jeg er indtil videre sluttet af med en gang ristede sojamandler, som skal følge drinken på vej.

Men der er et gæstebud på vej og om ikke så længe går turen ud i køkkenet igen.

Da nattens drøm. var en medvirken i Kokkekampen, og jeg i min drøm ikke helt slog til, kunne aftens menu, selvfølgelig kun være den klassiske bøf bearnaise – og det passer perfekt som velkomstmiddag til en dejlig veninde, som sætter pæn pris på god mad, der ikke er for kompliceret.

Og lige præcis bearnaisen fik mig ud på en tur til lidt mere end den lokale grønthandler. I al den tid hvor jeg har høstet af haven, eller fået kasser hos Årstiderne, har jeg forsømt at handle der … og det er sundt på pengepungen, men ikke for sjælen og sanserne.

Så jeg købte pænt ind.

Og hvis der er nogen, der står og mangler kvæder og grønne tomater, som jeg kan forstå er dette års syltetrend, så kan jeg oplyse, at de sagtens kan fås i kongens København, ja endda lige midt på Istedgade.