Da jeg købte misserne, sørgede jeg for at forhøre mig om tre ting; om de kunne lide at blive børstet, om de hoppede op på bordene og om de tiggede.

For jeg orkede ikke rigtig langhårede katte som ikke ville børstes, katte der hele tiden hoppede op på bordene eller katte som sad og tiggede når man spiste eller var i køkkenet.

Og den ros skal hun have, hende der solgte dem til os – for det var da de sødeste og nemmeste misser, der elskede at blive børstet, på ingen måde hoppede op på bordet eller tiggede.

(og man begynder at ane hvor historien bærer hen nu, ikk?)

Lad mig nøjes med at sige det på den her måde: den kat der i går hoppede op på køkkenbordet og tog sig en bid af det marengskys, der stod på en bradepande, fik sig noget af en overraskelse.

Jeg havde eksperimenteret med at lave chillikys – med bid i…