Vi er storforbrugere af tv’ets madprogrammer fra nær og fjern herhjemme… men selvom jeg betragter mig selv som en rimelig habil kok. der sjældent går af vejen for en udfordring i køkkenet, så skal jeg aldrig selv ind i et tv-køkken og gøre godt.

.. og så måske alligevel?

På en aftentur rundt i sfæren, så jeg at madblog.dk søgte madbloggere til at deltage som gæster i den kommende danske version af Hells Kitchen.

Nu er jeg af den gamle (blog)skole – så min blog er ikke og har aldrig været en ren madblog, men min kategori omkring mad indeholder mange madrelaterede indlæg og der var jo dengang jeg var nr. 1 på landand … men nu må vi se.

Hvis jeg ikke kommer med dér, kan jeg i det mindste glæde mig over, at på mit køleskab hænger det gavekort jeg blev beriget med juleaften – en middag på Frederikshøj Kro, så Wassim Hallals mad kommer jeg nok under alle omstændigheder til at smage.

… men jeg kunne nu alligevel godt tænke mig, at være den der var med, dér til februar i køkkenet….

Nogen gange læser man noget som gør, at man ikke ved hvad man føler eller tænker – og man ikke helt ved, hvad man så skal skrive selv … sådan har jeg det lige nu.

Sådan – og så er jeg også fyldt ret meget op af, at en veninde har tippet mig om, at der er mine yndlingssylteglas på tilbud i Rema1000, og jeg ikke helt ved hvordan jeg skal greje at få dem alle sammen indkøbt, inden alle de andre mennesker når at købe dem.

Det er dem her – bare uden indhold og trukket lidt ud for at passe ind i billedet (lidt ligesom mig)…:

umiddelbart skal du lave en repair table (har vi lavet for dig). Det er nok en god ide at have en 100% backup af din blog hvis den er meget vigtig for dig. Dette laves fra phpmyadmin eller endnu bedre, via vores backupmaster system (skal der dog laves abb for)

Mvh Supporten

Jeg er sikker på at det giver mening for nogen – men bottomline for mig er; alle mine kommentarer var forsvundet, man kunne ikke skrive nye (eller det kunne man, de blev bare ikke registreret) … og det var kommet uden at jeg havde pillet med noget.

Og som man spørger får man svar – og ovenstående er svar fra min webhost … og nu virker det så igen, så jeg tror at nogen har pillet ved noget.

Og så skal jeg så åbentbart også få lavet backup og opdatet min wordpress, for ham i supporten skulle lige skrive en ekstra mail:

og backup er en rigtigt god ide specielt hvis man ikke har opdateret og fjernet sikkerhedshuller i sin wordpress :-)

Og mig … jeg har nogenlunde den her attitude til det tekniske bag min blog:

Men jeg takker for hjælpen.

I går brændte jeg ind med et indlæg – det skrev sig selv i mit hoved, men jeg nåede aldrig forbi en pc længe nok til at fæste ordene, og nu er det allerede forældet…. men det har jo som sagt skrevet sig selv:

Min tante var på et tidspunkt børnehavelærerinde. Modsat forældre, der skal elske alle deres børn lige meget, kan professionelle godt have farvoritter, og dem som man synes mindre godt om. Jeg kender ikke hendes holdning til Mads – men jeg ved, at han ville være en af de unger jeg selv kunne blive lidt træt af.

Han var en af dem, der altid liiige skal først ind i køen, have lidt mere frugt og mener, at han kan gøre alt det de andre kan, bare lidt bedre.

Så en fredag til frugt, sad de allesammen og snakkede om hvad de skulle lave i weekenden. En skulle besøge sin mormor og morfar. Det havde Mads også gjort og hans oldeforældre havde også være der. En anden skulle til Jylland – der havde Mads også været og de var også taget ned til Tyskland bagefter.

Lille Muhammed fortalte så, at han skulle i moské i weekenden. Mads vidste ikke hvad han skulle sige … indtil et lys gik op for ham og han afbrød den næste i række for at fortælle: “Jeg skal måske også noget i weekenden!“.

Og sådan var jeg igår. Ikke nødvendigvis bedre end andre, men meget ivrigt og villig til at dele ord.

Jeg skulle måske også bare noget.

Og det var dejligt.

Jeg har en ven der lever på lånt tid. Han har været HIV-smittet siden 80’erne, han har set sin elskede dø af aids og sine venner falde fra en efter en. Han opsagde sit job og indkasserede sin pension, fordi han regnede med at det snart var hans tur.

Det er små 20 år siden.

Men han lever endnu. På lånt tid, få penge og den allersidste kombinationsmedicin. Uden arbejde og uden at kunne varetaget et, med smerter og besvær – men endnu synes han at det er besværet værd. Når medicinen ikke virker mere, er det spørgsmålet om det stadig er det. Og os som kender ham frygter hvornår den tid kommer og hvordan det kommer til at gå.

Aids kan stadig ikke helbredes.

Og de som tror at et liv på medicin er et pice of cake tager fejl.

Det er i dag international aids-dag og der er stadig behov for at der kommer mere viden om aids og behandlingen – både behandling af aids og behandlingen af dem med HIV og aids.

Derfor vil jeg gerne holde Wold Aids Day talen:

Det er i dag 1. december. Det er World AIDS Day og med denne tale giver jeg ordet til de millioner af mennesker, der lever med den største risiko og de færreste rettigheder.

I 2008 blev to en halv millioner mennesker smittet med hiv, og over to millioner døde af aids. Slået ihjel af dobbeltmoral og uvidenhed.

Er du smittet med hiv eller syg af aids, bliver du mødt af fordomme, der rammer lige så hårdt, som den sygdom, du er slået omkuld af.

I 2008 er der stadig lande, hvor mænd, der elsker mænd, kastes i fængsel af deres fædre, fordi de er en skamplet på familiens ære.

Hvor bedstemødre kun kan holde i hånd og se børn og børnebørn blive syge og dø for øjnene af dem.

Og så i Danmark holder fordomme og uvidenhed de nærmeste på afstand, af frygt for at blive smittet af et kys.

Vi ved, at det er bedre at forebygge end at behandle og gør det med livstruende sygdomme i almindelighed. Men med hiv og aids er det noget andet.

Måske fordi sygdommen ikke rammer mennesker i al almindelighed. Måske fordi der ikke bevilges penge til at forske i forebyggelse. Måske fordi der ikke er overskrifter i en sygdom, der rammer hårdest, hvor folk er svagest?

I dag har 95 % af verdens bøsser ikke adgang til viden om forebyggelse. Udsatte unge får ikke information om beskyttelse, kun moralprædikener om at holde sig fra sex. Millioner af syge får ikke behandling, fordi ingen regner dem for noget, og i hele verden spreder smitten sig stadig som en steppebrand.

Hver gang to mennesker kommer i behandling, bliver fem nye smittet og antallet af smittede stiger. Nu også i Europa.

Skal denne umenneskelige epidemi stoppes, starter det med, at vi accepterer sygdommens præmisser og behandler og forebygger hiv og aids med samme viljestyrke, som vi udviser over for de fleste andre livstruende sygdomme.

At vi udbreder viden, tager risikoen alvorligt og ikke kun viser medfølelse, når sygdommen har ødelagt alt.

Alle mennesker har ret til beskyttelse og behandling, til at leve uden at blive dømt, til at blive taget alvorligt af politikere, religioner og forskere.

Lad os kæmpe for, at verden får øjnene op og forstår, at forebyggelse altid er den bedste behandling. Også når det gælder hiv.

Tak fordi du lyttede.

– du har mulighed for at støtte Aidsfondets arbejde på deres hjemmeside – der er stadig behov

Som det står nedenfor, så har en af bagmændene bag 23 faktisk forsøgt at komme i kontakt med mig, i spørgsmålet om min 23-konto.

Efter min mail i søndags, har jeg faktisk fået ikke mindre en to mails fra 23, som beklageligvis er røget i mit spamfilter.

For at gøre uret ret vil jeg gerne citerer fra mailen, der er modtaget kun 10 minutter efter jeg sendte min mail til 23:

“Ked af at vi yder så dårlig service. Det går vi igang med at lave om på mandag morgen, for din situation er helt uholdbar.
Også lidt ked af at du ikke har kontakt mig før – for så kunne vi har løst det her lynhurtigt.

Jeg har opgraderet dig til plus med det samme her nu (kan kun opgradere dig til ét års plus her – men du skal nok få et par års plus oveni).

Hvis du giver mig det konkrete beløb du er blevet charget på dit kreditkort kan vi udrede at du får hvad du har betalt for – og lidt til som bod på skaden.

God weekend.

-Thomas

Nu er det så mig der er lidt rød i hovedet…

…og jeg er frustreret…

Siden i går er min Plus-konto på 23hq.com blevet oprettet – om det skyldes held, min henvendelse eller noget helt tredje, ved jeg ikke.

Jeg ved det ikke, for jeg har ikke fået noget svar hverken på mine direkte mails til mændene bag eller på den mail der blev sendt til 23 via sidens mailadresse.

Der kan være mange gode grunde – men det er svært at vide hvad, når der ikke er nogen dialog.

Noget af det der fik mig til at vælge 23 fremfor Flickr i tidernes morgen, var bl.a. at det var nogle sympatiske danske fyre der stod bag og jeg kunne egentligt godt lide tanken om at støtte dem, istedet for et stort internationalt firma. Og produktet var ok.

Det var ikke perfekt. Men ok. Og jeg har godt kunne leve med at der er kikser i funktionaliteten, når man uploader, at siden med jævne mellemrum er nede og at samarbejdet mellem 23 og bloggen, gør min blog langsom.

Men når det bliver nærmest umuligt at få lov til at forlænge/genoptage sit abonnement og man ikke får svar på sine henvendelser, så begynder jeg seriøst at overveje om det stadig er besværet værd, eller om jeg bare skal tage mine billeder og lægge dem et andet sted?

eller

Hvordan det kan være helt umuligt at opgradere sin 23-konto

Det er efterhånden 2½ år tid siden jeg opladede mit første billede på 23hq.com. Jeg har lige siden brugt tjenesten, og har været glad ved det. Det opfylder mine behov og jeg fortæller tit og ofte om hvad 23 kan og har fået mange af mine venner til også at bruge billedtjenesten.

23 har to profilmuligheder. En gratis profil hvor man kan uploade 30 billeder om måneden og en Plus-profil, hvor man for 149 kr./året har fri upload.

Jeg har altid haft en Plus-profil fordi jeg ind i mellem uploader mange billeder.

Min profil udløb på et eller andet tidspunkt her i år og da det blev aktuelt for mig at uploade nogle flere billeder, end hvad man kan med gratis-kontoen, forsøgte jeg at opgradere min profil.

Men det gik ikke!

Siden før påske har jeg gjort ikke færre end 6 forsøg – heraf med to forskellige kreditkort og oprettelse af en pay-pall konto og fra to forskellige computere, uden at det er lykkedes mig at få den famøse Plus profil.

Jeg har dertil skrevet ikke mindre end 3 mails til en af mænnerne bag 23 – uden nogen respons og nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal gøre?

Der er ikke nogen mailadresse tilknyttet sitet – og de adresser jeg har skrevet til har jeg fået af en af mine venner, der kender nogen – men selv med den insiterviden har jeg altså ikke fået noget svar.

Jeg sidder med to “kvitteringer” på at jeg har betalt for en plus-adgang -jeg har nemlig lige forsøgt igen i dag – men lige lidt hjælper det, jeg har ikke en plus-konto og det ser ikke ud til at jeg kan få lov til at få det.

Nu har jeg (igen) skrevet til folkene bag – både via 23 og via de mailadresser jeg har kunne finde på den på nettet – og så må vi se om 4 gang er lykkens gang, eller om jeg er nødt til at finde et alternativt billedsite , en som gerne vil have mine billeder og ikke mindst mine penge…

Jeg kan ikke lave være med at synes at det er godt fjollet at lave et godt produkt og så koble det sammen med et elendigt betalingssystem, som forhindre folk i at købe det selvsamme produkt.

Der er ikke noget så dejligt som når man efter en lang arbejdsdag foran computeren, sætter sig … foran computeren og arbejder videre …

…nu med koder og ting jeg ikke forstår – men jeg lærer. (Måske vistnok).

Åbent brev til Post Danmark

Som jurist kan jeg normalt se mening i de love, regler og bestemmelser vi har her i landet. Jeg kan godt se forbi regelsættet og ind i kernen bag og det vi jurister så fint kalder beskyttelseshensynet. Mine venner plejer at blive trætte i ansigtet når jeg forsvarer love eller bestemmelser der går dem imod – men der er normalt en fornuftig grund til at tingene er som de er.

Men det er der ikke med Post Danmarks administration af “nej tak til reklamer”-system.

En ting er at det er mere vanskeligt at få fat på det lille røde klistermærke til den bolig man selv beboer, end ulovligt at hente en andens værdipakke, en anden ting er at hvis man har et fritidshus, har en bolig i en mellemperiode (mellem køb og salg) eller har lagt lejligheder sammen så kan man kun få fat på et ekstra mærke ved at stjæle det eller svindle sig frem til det.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt – og fornuftigt er det ikke på nogen måde, for slet ikke at tale om økonomisk forsvarligt eller godt mod miljøet.

For tiden har vi to boliger her i København. Den vi bor i og så min kærestes andelslejlighed. Hans lejlighed består af to lejligheder, der er at blive lagt sammen og som derefter skal sælges. Der bor ingen i lejligheden og det har der ikke gjort siden november.

I den tid lejligheden har stået tom har vi været nødt til at deale med de reklamer som vi modtager – i begge lejligheder – fordi Post Danmark ikke vil lade os framelde dem. Idet vi ikke kommer i lejligheden hver dag, er der hver gang vi er der, stabler af reklamer foran begge døre og bunker af reklamer indenfor dørene og vi kan igen og igen slæbe sorte sække ned med ulæste og uønskede reklamer.

Men vi kan ikke sige nej tak til reklamer fordi der ikke bor nogen i lejligheden!

Man kan nemlig kun framelde reklamer på den postadresse, hvor man er folkeregistreret, (hvilket også er grunden til at man ikke kan sige nej tak til reklamer i sit sommer- eller fritidshus).

Argumentet- som jeg forstod det – er noget med at reklamerne fordeles med posten og sammenlignes med folkeregisteret (?!) og at det ikke kan forenes med boliger, hvor ingen er folkeregistreret og dermed ikke får nogen post.

Jeg forstår ganske simpelt ikke argumentet.

For mig er det totalt Molboagtigt at hvis der ikke bor nogen på adressen, er Post Danmark nødt til at aflevere reklamer!.

Specielt ikke når man sammenligner med at Post Danmark ind i mellem ikke kan overbringe breve fordi adressaten mangler navn på postkassen (selvom vedkommende er folkeregistreret på adressen) eller at post til fraflyttede beboere kan blive ved med at komme til forlængst fraflyttede eller døde beboere (som ikke er folkeregistreret på adressen).

Der er kun en part der har glæde af det nuværende system, hvor reklamer hovedløst afleveres til tomme lejemål, sammenlagte lejligheder og fritidshuse og det er Post Danmark.

Annoncørerne har ingen glæde af at deres annoncer ikke rammer nogen. Modtageren har slet ingen glæde af det og naturen har slet ingen gavn af det kæmpe ressourcespild.

Der er mange der brokker sig over at de får reklamer selvom de har et “Ingen reklamer, tak” skilt på deres postkasse eller dør. Jeg kan leve med det. Jeg synes at det fungerer ret godt og jeg vil derfor gerne have fat i 2 mærkater til den anden lejlighed.

I dag har jeg talt i telefon med en forstående dame i Post Danmark, der godt kunne forstå at jeg ikke ville have (2 gange) reklamer i en tom lejlighed, men ikke kunne hjælpe mig da vi jo ikke var folkeregistreret på adressen. Jeg har stået foran en anden, der holdt det fristende mærke foran mig, men ikke ville udlevere det. fordi jeg kom til at røbe at vi ikke var folkeregistreret på adressen og endelig har jeg – mod udlevering af behørig legitimation – fået udleveret 2 stks. mærkater ved at undlade at fortæller sandheden omkring mine boforhold.

I dag har Post Danmark gjort mig til en løgner, svindler og bedrager i et forsøg på at undgå at modtage et produkt, som jeg ikke har bestilt, ikke vil have, men som Post Danmark har bestemt de vil aflevere til mig.

Det synes jeg ikke at Post Danmark kan være bekendt!

[dette indlæg er sendt til den adresse Post Damark angiver som kontaktadresse med spørgsmål om hvorfor jeg ikke kan frabede mig levering af reklamer til en lejlighed der står tom, samt orientering om at indlæg og svar vil blive postet på denne side]