Det var en noget barsk omgang at vi 2 uger før afgang, pludselig stod uden pasning til vores katte.

Heldigvis er det nu lykkedes at få stykket en mulighed sammen, og denne gang med back-up muligheder, hvis noget skulle kikse.

Jeg ved at mine katte kommer et godt sted hen. Dem der skal passe dem, er rigtig glade for dem og kattene er også glade for at være der.

Så alt endte lykkeligt og jeg håber jeg kan sove lidt mere roligt de kommende nætter.

Jeg har færdes i blogverden siden 2004 og har været ret god til at holde mig ude af meget af det fnidder, der ind i mellem kan foregå her, som i så mange andre steder, hvor mennesker færdes.

Jeg har praktisk taget altid selv undgået at modtage håndmadder for de ting jeg har skrevet eller debatteret - kan desværre ikke undsige at jeg selv ind imellem, har været grænsende til bedrevidende (eller det der ligner) overfor andre i en debat eller to …

Dog mest i starten af min skrivetid, hvor meget tid gik med at drøfte blogs som medie og hvad man kunne skrive om (eller ikke) .. og om, at man ringer hele verden op, når man poster et indlæg.

Det er selvfølgelig også svært at få så mange svinere, når man som mig, åbenbart altid har skrevet pænt ukommenterbart og altid får stoppet debatten andre steder, når jeg blander mig i snakken. For ikke at nævne, at selvom antallet af besøgene er jævnt, er det ikke megahøjt.

Og derfor vidste jeg godt hvad jeg gjorde, da jeg spurgte Liselotte om hun kunne hjælpe med lidt fokus på mit katteproblem - og jeg kan se at hendes indlæg har bragt rigtig mange folk ind på min side og min kattepine.

Og hendes ord hjalp. Dejlige, søde og hjertevarme mennesker er kommet med tilbud om hjælp. Nogen her og andre på mailen.

Og jeg har været utrolig glad for alle de tilkendegivelser jeg har modtaget - det har været fantastisk at opleve.

De sidste par dage har naturligvis gjort mig ekstra tyndhudet, og efter at have taget fejl sidst, har jeg brug for holdbare løsninger, på pasning af mine katte, så jeg ikke ender med at sidde i Egypten og skulle fjerndirigere en aflivning af kattene.

Derfor har jeg måske også været ekstra skarp overfor de folk jeg har været i kontakt med. Åbenbart bliver jeg en sur gammel mand, når jeg bliver presset alt for meget. Og jeg underskylder overfor alle der kunne være kommet i berøring med den del af mig.

Min tyndhudethed gør også, at jeg bliver ked af det når min tilsyneladende håbløse kattemoral forsøges drøftet i et helt andet forum.

Men når man ringer hele verden op, risikerer man som altid at få nogen i røret som gerne vil snakke om noget helt andet … og sådan er det.

Det er blogverdens for- og bagside, og når man ønsker det ene, må man tage det andet med i købet.

I Danmark fra A-Å er jeg kommet til “M”.

… og oprindeligt ville jeg have ladet “M”  stå for MOR.

Min mor.

Som er stolt over at vi tager springet til Egypten - og også mener at det er ved at være sidste chance for os at gøre det - for vi bliver jo ikke yngre.

Men nu hvor jeg sidder i den kattepine jeg sidder i kan “M” jo ikke stå for andet end Missebasserne.

Mine øjesten og hjertesorg. Mine smukke blåøjede kattedyr, som jeg ikke håber kommer til at undgælde for vores eventyr.

Jeg kommer til at savne dem helt ind i sjælen.

Og min mor? Jeg ved hun kommer til at klare sig, om vi er her eller ej - det er mere end hvad jeg kan sige om missebasserne.

Vores katte er ude til prøvepasning. Nogle flinke folk, der godt ville prøve kattelykken af. Troede egentligt at prøvepasningen var en formalitet, for de var vilde med kattene. Fik så et kedeligt opkald, fra dem her til aften.

De måtte desværre takke nej.

Af en eller anden årsag har der åbenbart været et mitch match mellem dem og kattene. De synes ikke rigtig det fungerede, og turde ikke løbe an på, at det ville blive bedre.

Det er første gang at det er sket for os, at folk ikke straks har forelsket sig i vores katte - men en gang skal jo være den første, bare ærgeligt at det lige præcis er lige nu, hvor vi virkelig har brug for hjælp.

Men det sætter mig i noget af en kattepine.

Om mindre end 3 uger stryger vi afsted.

Familie og venner er afprøvet og dem der gerne vil have kat, har det allerede og dem der kunne tænke sig en kat, uden at have det allerede, må ikke have kat og resten gider ikke katte (eller har hunde, der ikke kan lide katte) - eller lider af katteallergi.

Nødråb er sendt ud … men jeg ved ærlig talt ikke mine levende råd… Så er der nogen der kender nogen?

Det vi mangler er en kattepasser for et år. Vi betaler udgifterne, mens vi er væk (mad, sand og evt. dyrlægeudgifter). Vi rejser den 29.1.2011.

Der er tale om to kastrerede hankatte. De er kuldbrødre og har altid været sammen. Er ikke bange for hunde og er tidligere  blevet passet sammen med hund. Egentligt er de indekatte, men de er samtidigt flytbare og kan godt være ude, vi har dem med både i sommerhus og nyttehave uden at de stikker af.

De er af racen “Ragdoll”, der er en stor, men meget mild kat. De er semi-langhårede og har en rimelig nem pels. Man kalder racen for “hundekatte” eller “puppy-dog-cat”, fordi de har en meget hundeagtig adfærd, hvilket bl.a. er grunden til at de så nemt vender sig til nye steder.

Hvis du er interesseret kan du svare her eller på min mail visitsen [at] visitsen [dot] dk

Desværre gik prøvepasningen af kattene ikke som den skulle. Vi blev enige om at risikoen for udvikling af full-blown allergi var for overhængende, så selvom både katte og mennesker har haft det godt i hinandens selskab, skal jeg senere i dag ud og hente dem igen.

Og tilbage til tegnebordet for at finde på en løsning.

Selvom jeg ind i mellem syder af frustration over, at jeg ikke kan træffe og få afgjort mange af de beslutninger der skal træffes inden afrejsen, fordi de af forskellige grunde hele tiden skydes til hjørne, så synes jeg alligevel af jeg nøk efter nøk, kommer målet bare lidt nærmere.

Vores katte er sendt til prøvepasning for at se, om den veninde der utrolig gerne vil passe dem, kan få det til at gå op i en højere enhed med en mand med “vigende katteallergi”.

Udlejningen af lejligheden kan måske alligevel falde på plads til vores fordel, selvom udlejer ikke er umiddelbar begejstet for at vi bruger et bureau til formidling af lejer.

Jeg har fået sådan nogenlunde styr på skattereglerne - i hvert fald i den grad at jeg ved hvad vi skal gøre inden vi rejser og nogen af de ting vi kan gøre, for at minimere risikoen for at blive mødt med et skattesmæk, når vi kommer igen.

Jeg har fået min have på plads, dog mere i ord end i praktisk gerning, men det sidste kommer nok snart i orden.

Vi har fået styr på udlejning af sommerhus og hvad vi kan gøre af vores privat grej derude i sommerlandet.

Og selvom jeg gerne så at de første ting var 100% afklaret, så er jeg glad for at de sidste ting er og jeg føler at vi med ganske små skridt nærmer os målet … eller i hvert fald går i den rigtige retning!

Mens andre skriver lister med ønsker til jul - eller endnu bedre, streger ud på de lister de laver over ting de skal købe til andre, er mine lister i år noget anderledes.

Der står ting som “udlejning af lejlighed”, “pasning af katte”, “rejseforsikring”, “visum”, “beregne alle faste udgifter”, “bankforhold” “pakke lejligheden ned” og “købe sommertøj”  og mange mange andre ting på listen.

Og det er som om. at hver gang jeg kan strege ét punkt på listen, så kommer der to nye på.

Når de største, mest uoverskuelige og følelsesladede er blevet krydset af glæder jeg mig til at komme til de noget nemmere og praktiske.

Det mest frustrerende er, når tingene må skydes til hjørne og man må vente med afklaringen til senere, så man ikke ved om man er købt eller solgt.

Sådan er det med vore lejlighed og katte.

Vores udlejer har indledningsvis nægtet os at kunne fremleje lejligheden til et udlejningsfirma, som eller kunne både garantere for lejerne og for at huslejen falder til tiden.  Jeg har bedt om en uddybende forklaring og venter på den, før vi ved om vi kan gå videre med de oprindelige planer, eller om vi er nødt til at bøje os og bare finde en almindelig lejer.

En af mine søde veninder vil rigtig gerne passe kattene - men da hendes mand tidligere har udvist tegn på katteallergi, skal kattene nu ud til en prøvepasning, for at vi kan se om han kan tåle dem eller ej. Min erfaring er, at folk der har katteallergi mange gange ikke reagerer overfor langhårede katte - og jeg håber at det også er tilfældet her.

Hvis ikke, så er det tilbage til start med hensyn til at finde en kattepasser.

Den smarte løsning på det hele, vil selvfølgelig være at leje lejligheden møbleret - inklusiv katte.

Bertram ligger ved mine fødder og Alfred ligger og “ser”   amerikansk fodbold sammen med min kæreste, inde i soveværelset. Lige før skulle Bertram være med da jeg tog billeder af noget af mit filtearbejde, som det kan ses foroven her.

Det er sikkert projicering - men efter vi har taget beslutningen om at rejse, føles det som om at de forsøger at knytte os tættere til dem end normalt.

Der er mange praktiske forhold der skal ordnes, når man sådan tager af sted i et år. De fleste af dem har vi tjek på eller er ved at få tjek på.

Men kattene mangler.

Der er desværre ikke nogen i vores familie, der kan træde til. Men vi har endnu ikke været hele raden af vores venner rundt.

Jeg er sikker på at vi finder en løsning, for andet end det er ikke acceptablet - men det ville da være skønt, hvis der havde været nogen der stod og trippede for at tage dem ind.

Jeg synes jo at det er nogle fantastiske katte og dem der kommer til at passe dem, får en skøn oplevelse med nogen ret anderledes katte og nogle fantastisk fotogene katte; missebasserne på 23hq.com

Sådan en lørdag hvor man kommer træt og beskidt hjem fra haven, hvor Bertram har ligget i aspargesbedet og kigget på himlen, Alfred har gasset sig på sofaen og kæresten helt af sig selv tilbød at  komme med og oven i købet gik i gang med at male huset - kan man ikke være meget andet end tilfreds med livet.

Og ikke nok med at jeg har været ude i solen og at jeg har brugt mig selv godt, så fik jeg også løst flere af de opgaver, der ellers har reddet mig som en marre hen over sommeren.

Selvom jeg løste et par af dem ved at springe over hvor gærdet var lavest, så slog jeg samtidig to fluer med et smæk … og det skal man ikke kimse af (som man siger …for at fuldføre flosklerne…)

Ved indgangen til min have, og langs med stien op til huset, har det været planen at noget af jorden skulle graves af, og der dernæst skulle grus og søsten på. Det skulle forhindre smat når det regnede og ophobningen af ukrudt - som jo virkelig er vokset til hen over sommeren. Endelig skulle det give haven et sidste finish og samle hele den føste del af haven.

Men kræfterne og logistikken med at skaffe grus og sten har forhindret mig i at udføre opgaven og hen over sommerferien tabte jeg inderligt kampen mod ukrudt, da store tisler og andet godt stod og ventede på mig da jeg kom ud i haven.

Idag blev opgaven omtænkt og jeg lagde fliser som jeg alligevel havde i overskud på stedet. Fliser lagt uden grus vel og mærke … og uden vaterpas og alt det andet der har været i brug ved tidligere lejligheder. Og der hvor der var huller blev der lappet med havesten.

Og i forlængelse af det blev mit frugtbed udvidet helt ud til stien - og sådan kom jeg videre med opgaven, kom af med nogen af mine fliser og fik  plads til flere bær.

… og mens jeg renser mine negle og strækker min ømme ryg, så er jeg en lille bitte smule stolt af mig selv og mine evner …

Jeg har lagt en limpistol i min taske til sommerferien. Måske jeg kan være kreativ med søsterungerne, når vi er sammen i den første del af ferien.

Der ligger også forskellige lette sommerkjoler, for selvom DMI ikke er helt samarbejdsvillige, så satser jeg på at det gode vejr fortsætter ind … helt langt ind, i min ferie.

Selvom det meste af tiden forhåbentligt kommer til at gå i de 3 bikinier jeg også har pakket ned, så skal vi også ud og spise med kniv og gaffel og besøge mennesker der går i tøj - og det må man jo være beredt på.

Neglelak og badesalt til fødderne ligger der også. Sammen med en pimpsten, for jeg satser på, at jeg skal lave mig de lækreste sommerfødder de næste par uger. Ingen høje hæle, men masser af barfodhed i blidt, hvidt Saksildsand.

Der ligger også hjemmelavet hyldeblomstsaft og sirup. Både til mig og til nevøen, der hjalp med miraklet med hvide blomster, citron og sukker.

Det smager fantastisk når man husker at lave isterninger og bagefter blender dem og det til en blød iskold hyldesmootie.

På nettet kigger jeg på pavillioner, drømmesenge og hængekøjer. Jeg tror, at det er der de næste investeringer skal sættes.

Jeg når nok ikke at runde biblioteket, da der er planter der skal vandes, kartofler der skal opgraves og et hjem der skal ryddes op i, inden ferien starter.

Men mon ikke man også kan finde bøger i boghandlere i Jylland?

Lige nu virker 3 uger uendeligt langt. Dag efter dag og blå, blå nætter med bål og hygge. (Og jeg insisterer på at sove ude nogle af nætterne).

Om ikke alt for længe skal jeg over til sommerlandet hvor min kæreste og mine katte befinder sig.

Og selvom jeg aldrig rigtig har evnet hverken at savne eller glæde mig, så kan jeg alligevel mærke en længsel … mon ikke det betyder, at  jeg glæder mig?