Så blev bruchen med alt det gode, afløst af kagebagning med smagsprøvning og forsøg på konfektfedtning inkl. fingreslikning og endelig aftensmaden.

Så blev det morgen med lækkert brød og youghurt med syltede pærer og kirsebær og en lille smule ahornsirup, toppet op med mandler og lige en frokost til og snup dig dog lidt ost og endnu en snaps til rullepølsen og frugtsalaten må du da prøve, her-har-jeg-stået-i-mit-ansigts-sved…

Og selvom vi kun er kommet knapt halvvejs mod julen er sommerferiekiloen (som jeg ikke nåede at tabe) så småt blevet forøget med de første decemberpund.

Det ser slemt ud.

Og der skal ske noget snart.

I aften står den på grøn te og så skal er skæres ned og trænes op.

Om en måned og 9 dage skal jeg jo i bikini.

Lige nu er her fred, men gårsdagens store-jule-frokost-dag ramte da også hytten her, hvor indtil flere forskellige julefrokost-ender, ramlede sammen i sofaer og på divanesere.

Månedens kvantum af alkohol blev vist indtaget her og dér, og der var nogen der lagde større planer, end de endte med at kunne følge op på, men resultatet var, at vi der fulgte op på planerne, havde en ganske hyggelig brunch.

Vi har køleskabet fuld af julemad og skabet fuld af øl og snaps. Jeg tror ikke at vi kommer til at lide nød og det er dejligt at det er weekend, omend privatcirklerne er nærmest lige så hårdt presset som arbejdslivet.

På hylderne sidder risnisserne og titter, i skabet står julesnapsen og trækker, gæsternes værtsgave står og blomstrer og … nå ja … kalenderlyset er brændt ned …

Jeg er sikker på, at på et eller andet tidspunkt, så blir’ det jul og lige om lidt går jeg i køkkenet for at bage mine julekager og lave noget konfekt.

Man kan hvad man vil. Det handler bare om at få sat realistiske mål. Mit er at nå at brænde mit kalenderlys ned inden jul – helst på de rigtige datoer. Og jeg har ikke megen opbakning fra mine omgivelser. Men jeg satser og det ser helt fint ud indtil da.

Og midt i det hele glemte jeg en lykønskning … men jeg kan liiige nå det her inden midnat… så tillykke da…

Det er igen den første december – og med denne dato går vi ind i julemåneden med glæde, lys og varme.

December er også traditioner og en af de mindre julede, men stadig meget vigtige tradition er denne … fordi der stadig er et behov:

[World AIDS day talen:]

Det er i dag World Aids Day, og jeg har taget ordet for at markere det mest grufulde jubilæum, verden har set.

Tak fordi du lyttede

WORLD AIDS DAY
2OO6

Når man synes at det halter lidt med sundheden, når ens blodtryk har ramt loftet indtil flere gange i den forløbne tid, når vægten ved ugens start er 2 kilo mere end den foregående og man godt er klar over, at det nok ikke er hensigtsmæssigt at skifte frokosten ud med godt og blandet.

Så er det godt at komme til en sundhedssamtale og finde ud af at det slet ikke står så slemt til.

Og det stod ikke slemt til. Normalt blodtryk, sundt fedt og vand og væv (tror det var det der blev målt). BMI’en kunne godt tåle en justering – hvilket ikke undrer mig, men faktisk var det de der 2 kilo der var kommet på i den forløbne uge, der fik det tippet over på den anden side.

Det er sundt at se sig selv med andre øjne, sundt at høre hvad man egentligt siger. Og det er det der er den gode coachs styrke, synes jeg. For det var det samtalen var for mig, en coaching på hvordan jeg kunne lave en plan for at leve så jeg kom til at opfylde nogle af de sundhedsmål jeg har.

Motion og mad.

Eller er det det? For i processen viste det sig, at det lige så meget handler om overskud og glæde og fornøjelser.

Glæden kan jeg sutte på som bolsjer og den varer længere.

At skabe glæde, for sig selv og for andre. Sådan en lørdag havde jeg.

Med dejlige venner, skøjteløb på Kgs. Nytorv. Dampende kakao og friskbagte kanelsnegle. Med en våd unge, der blev strippet ned til ingenting og puttet i badekåbe. Med gode øl og smagsfuld suppe og snak ud på natten.

Så kan man godt klare endnu en uge.

Og inden man ved det er det…..december. At slæbe julekasserne op fra kælderen og op på 4., er også en slags motion. Lyset er væk, lyset er kommet.

Jeg er en sucker for traditioner og familiekomsammen, men jeg er ingen fremmed til konceptet med at springe over hvor gærdet er lavest og det er mine søskende og fætter/kusiner heller ikke.

Så vi har bestilt fiskeand til Mortens komsammen.

…og jeg ved at det burde være en gås (eller at jeg er en gås – same-same) og så holder vi det iøvrigt også en dag for tidligt, så kan de lære det! … eller noget.

Jeg kommer så meget i juletræning. And i går og and i dag….