brændte mandler og knuste julehjerter
og så gik jeg hjem. Fordi jeg er blevet for gammel til at sidde og høre på en 26-årig tøz bitche om at føle sig for gammel, og opleve en andens psykopatiske ekskæreste for fuld flor, hælde øl ud over ham …og min kavalergang som en lille ekstra bonus.
Det er jul, det er cool og det stinker af brændte mandler og knuste julehjerter.
Det var dagen hvor jeg skulle have gjort rent og pyntet op og være kommet de kommende juledage i hu. Men det var dagen hvor jeg med rusten stemme besvarede min søsters morgenfriske opkald kl. 10 og lidt efter igen da klokken pludselig var 11. Og fuldstændig forsvarsløst fik planlagt en mosterdag … altså efter kl. fire…
Det var dagen hvor jeg fik genopfrisket, at jeg ikke kan tåle vodka.
Eller i det mindste ikke når det bliver blandet.
Med gin
og rom
og andet
Men jeg kom ind på Rådhuspladsen med min nevø. Der så menneskemængden og ville holde i hånd (*hjertesuk* – så lille og dog så stor). Bagefter tog vi hjem til mig og lavede brændte mandler (og jeps, de blev eddermukkende brændte – og gryden også) og hjemmelavede æbleskiver med æblestykke i midten.
Og det er december i en nøddeskal – mellem traditioner og tømmermænd.
