Jeg er i gang med at tage billeder af min lejlighed… eller jeg er i gang med at se hvilke billeder jeg kan tage af min lejlighed, sådan at den ser bedst mulig ud – uden at det er nødvendigt for mig at rydde op først…

… og for at springe over hvor gærdet er endnu lavere så har jeg også lige set gamle billeder på 23 igennem for at se om der ikke var noget man kunne bruge.

Og jeg kan se, at jeg gemmen tiden har taget pænt mange billeder af solen, der står ind i min lejlighed og laver skygger på min væg … og min udsigt med solopgang. Jeg også har taget mange aftenbilleder. Af stearinlys og stjerner der lyser i mørket og gør rummet varmt og hyggeligt.

Jeg ved ikke hvad andre kigger på, når det kigger på et sted at bo. Men for mit vedkommende ved jeg, at jeg nyder lyset, rummeligheden, udsigten og hele herlighedsfornemmelsen ved at bo i en gammel herskabslejlighed, høj oppe over byens tage, uden nysgerrige naboer og med udsigt til himlen.

Og jeg ved at skal jeg væk fra denne lejlighed, så skal jeg kompenseres med let adgang til luft … som i form af en terrasse eller have og ordentlig adgang til opbevaring, for det mangler vi til vores interesser.

Min ekstra time, gik tabt mellem dynerne og en let hovedpine forsaget af god rødvin og sprøde mojitos ovenpå store bøffer og en smørpakket omfavnet af æg, estragon og kørvel (aka hjemmelavet bearnaise).

Og på fredag skal jeg i en bikini, som min krop ikke rigtig vil kendes vil … og det kunne jo skyldes sådan noget som ovenstående, der jo er vældigt godt mod uønsket vægttab.

Men vi havde en vældig aften og der skal nok komme tid efter denne, hvor sundheden kommer mere i højsæde … og vi skal jo ud og løbe igen i morgen.

Og indtil da vil stemningen i huset være sådan nogenlunde, ligesom den var hos Bertram, da han havde ædt det meste af en skive flæskesteg:

Mens morgen bliver til dag og det ser ud til at regnen er ved at stilne, sidder jeg og nyder, at jeg kan mærke mine lægmuskler, efter morgens løbetur i regnen. 20 minutter i et stræk, er vi oppe på, her hvor uge 5 er løbet færdig.

Og mens jeg lige så langsomt er ved at bygge formen op, går naturens gang på mit spisebord.

Her står den sidste buket fra haven og helt stille og roligt taber den bladene et for et, i et rosafarvet forfald:

Og når vi når til næste forår, hvor blomsterne igen springer ud, håber jeg at jeg vil tænke tilbage på den dag, hvor jeg syntes at det var stort at løbe 20 minutter i et stræk – og at min form på det tidspunkt er et helt andet sted, så  jeg løber både hurtigere og længere.

Mellem to aftaler fik jeg en halv time i Den Botaniske Have. Efteråret er i fuld gang, med farvestrålende blade og påbegyndt forfald. Gartnerne snakkede om at haven skulle være fin til Kulturnatten, og det er jeg sikker på at den bliver, for de havde travlt derinde.

Og mig… jeg overvejer om det er der vi skal ind på fredag  – men idag blev jeg bare fascineret af en stor skål, der flød i vandet, men mest af alt at det lysspil, der var i vandet, specielt når vinden blæste på vandet – og det er det jeg har forsøgt at fange i dagens billede.

Da vejret her på feriens andensidste dag ikke helt ville lege sommer med os, brugte vi eftermiddagen på at finde kullinariske perler i området omkring Odder.

Og det var ikke svært.

Vi startede med at indkøbe mel hos Fru Møllers Mølleri. Det var til en af de melafhængige vi selv har været med til at skabe og efterfølgende efterladt i København, langt væk fra melhimmelen…

Vi kunne have nydt en kop kaffe og hjemmelavet kage … eller noget af den hjemmelavede is – men vi var standhaftige og kørte videre til det der for eftertiden vil være kendt som frugthimlen aka det lille stykke fluffy røde himmel eller som de kalder det selv; Frugtplantagen Karensminde.

Aldrig i mit liv har jeg set så mange kirsebær, det være sig både på de enkelte træer og alle træerne tilsammen.

Vi snakker million-milliarder af kirsebær.

Kirsebær så langt øjet rakte og på hvert enkelt træ sad bærene som vindruer. Søde, saftspændte og helt fantastiske.

Jeg ved ikke hvor mange kg vi plukkede – men da man ikke skulle fløjte mens man plukkede, betalte vi for de 3 kg, der kom frem til kassen.

3 kg var også den mængde hindbær vi slæbte afsted med.

Kæmpe hindbær. På størrelse med valnødder og samtidig stadige smagsfulde.

Efter dette fantastiske optrin i naturens overdådighed kørte vi videre til en anden lille perle i den smukke østjyske natur: Brandbygegaard – der i tilslutning til sine vinmarker har en lille cafe: Det Lille Vineri. Jeg havde håbet på nogle lækre landæg, med solgul blomme og smag af mer – men som de skriver på deres hjemmeside: Hønsene har nu nået en alder, hvor den altoverskyggende interesse i forplantning er erstattet af bridge, golfspil og undren over manglen på børnebørn.

Men hvad der manglede i æg, gjorde de til gængæld i lækkerier i vineriet.

Dansk rødvin bliver nok aldrig min totale favorit, men maden var lækker, priserne rimelige og serviceringen og omgivelserne perfekte, som i at man sidder på en gårdsplads omgivet af blomstrene roser, kaglende høns og blommetræer, der lige så stille giver slip på de modne blommer, når det er tid til det.

Endelig sluttede vi af i Odder med et besøg på Kunstmarked ved banegården, hvor rigtig talentfuldt kunsthåndværk blev udstillet og solgt.

Inspiration rundt i Odderomegnen fik vi af folderen “Smørblomsten” – der kan downloades her: Smørblomsten (PDF), som supplerede nogle af vores gamle kendinge med nogle helt nye og virkelige dejlige steder.

Og bortset fra en tiltagende kirsebærmavepine og manglende lyst til at lave aftensmad, skal jeg ikke klage over noget….

Jeg har spist min første hjemmedyrkede tomat – og jeg var så spændt, at jeg næsten glemte at tage et billede.

Men kun næsten.

Og så gødede jeg mine planter, vaskede mine hænder, plukkede mere chokolademyne og nu venter jeg på regn.

Tak.

Og amen.

Vi havde hørt, at der skulle være dumpet sporvogne, ved møllerne ud for Kastrup Lystbådehavn. Om det er en and eller sandt, skal jeg være den sidste til at sige. Men jeg kan oplyse, at på trods af god sigt og 3 dykkerholds intense søgen omkring mølle nr. 20 – så blev det ikke meget andet end en pladren rundt på 3½ meter mellem krabber og ålegræs.

Men vejret var fint og møllerne pænt intense når man er helt oppe og tæt på.

Der er flere møllebilleder på 23:

Nogen gange læser man noget som gør, at man ikke ved hvad man føler eller tænker – og man ikke helt ved, hvad man så skal skrive selv … sådan har jeg det lige nu.

Sådan – og så er jeg også fyldt ret meget op af, at en veninde har tippet mig om, at der er mine yndlingssylteglas på tilbud i Rema1000, og jeg ikke helt ved hvordan jeg skal greje at få dem alle sammen indkøbt, inden alle de andre mennesker når at købe dem.

Det er dem her – bare uden indhold og trukket lidt ud for at passe ind i billedet (lidt ligesom mig)…:

Mit navn er kommet på postkassen til et gammelt sommerhus. Med store bogstaver – bogstavligt og så man kan se det på lang afstand.

Min svigermor siger, at da hun begyndte at komme i sommerhuset, havde hendes svigermor en masse bras, der fyldte op alle vegne og at hun i smug fjernede lidt hist og her.

Og historien gentager sig.

Min kæreste ejer huset og han gennemfører sine forandringer i det helt åbne og  mere tydeligt:

Mine planer for ferien inkluderer en ansigtsløftning inde i huset – hvis jeg får lov. I min mirakelverden er alle  væggene hvide, de mange forskellige tekstiler er samlet i en helheld – gerne pasteller. Der er rene flader (som er nemme at gøre rent) og møblerne er lyse eller hvidskurede …Man kan se huset og man kan se de fine detaljer. det kunne blive så pænt og fint og komme til at passe til husets ydre, der udstråler gammel fint sommerhus:

Men jeg tvivler på at jeg kan gennemføre det med list og uden nogen opdager det.

Forrige år, tror jeg at jeg “ud-syltede” mig selv.

Lavede lidt for meget og lidt for tit – og det betød, at jeg sidste år – godt nok stadig syltede ting – men ikke gjorde det med den samme begrejstring som tidligere.

Men begejstringen er tilbage og jeg kan mærke at lysten og inspirationen er her igen og jeg laver kombinationer i mit hoved som skal glæde mig og andre gennem vinteren.

Så i de sidste par dage, har min hyldeblomstsaft og jordbær-rabarber marmelade fået følgeskab af:

Midsommermarmelade af citron og hyldeblomster fra A’mar Fælled, højsommerkompot af egne jordbær og kirsebær med et drys af hyldeblomster. Desuden har jeg lavet lavendelsukker og kreeret en højsommermelodi af hvid rom hældt over jordbær fra haven, kirsebær fra Saksild tilsat vanilje hjembragt fra Sri Lanka samt en enkelt hyldeblomst og et par strimler citronskal.

Og hjemme i mit køleskab ligger der en pose med Sambær som skal syltes. Jeg tror ikke at jeg gør som sidst, jeg tænker mere noget i retning af at parre sambæret og med de ufo-ferskener jeg har liggende i køleskabet – måske med en tvist af lavendel… jeg tror det kunne blive godt.