Hvis man ikke gider høre om min fest mere – skal man ikke læse med de næste par dage – for here goes … festen i næsten real time:



Jeg troede jeg stor set var færdig – men efter at have linet de resterende opgaver op, kan jeg se at der bliver nok at gøre de næste to dage, indtil slaget skal stå – den 25. kl. 20.00. (hehe – jeg kom hjem fra sidste del af min projektlederuddannelse igår og man skal jo træne… spørgsmålet er om det kan medgå i min certificering…)

Optur: en gæst, der ellers ikke kunne komme, kommer alligevel
Nedtur: ikke mindre end 5 gæster har meldt afbud igår/dag – alle med begrundelser, der relaterer sig til deres børn… hvis man led af konspirations-paranoia skulle man tro at de havde noget for …. børnene, altså…

Note to self: anskaf venner uden børn!

Festen nærmer sig. I min stue er opbygget et lille lager af nødvendige ting: en fastelavnstønde og sprut, for lige at nævne nogle af ingredienserne til mit cocktailparty-møder-nu-skal-den-ha-en-på- hatten-fest. Det kan da ikke gå galt…!

Og i de kolde vinteraftner har jeg siddet og syet på mit kostume. Trukket perler på snor og syet pailletter fast. Jeg tror jeg bliver rigtig fin, når vi kommer til selve dagen. Hvad det ender med skal være en overraskelse. Det overraskede mig selv, at det var det jeg følte, var mit inderste sande jeg.

Og jeg glæder mig. Glæder mig til at se hvad mine gæster har fundet på. Glæder mig til at feste, danse, snakke og hygge mig med de dejlige og spændende mennesker jeg har inviteret – og som har sagt ja til at komme.

Jeg er sikker på, at vi vil være med til at jage det sidste af vinteren på flugt – for jeg er så klar til varmere tider.

Lige så langsom bygges det op rundt om festen. Jeg har besluttet mig at bruge tiden frem til den 25. på lige så stille og roligt at få alt på plads – så når dagen kommer, så er jeg coolere end tre små fozzier.

Drikkevarerne er ved at være indkøbt, inklusiv bestilling af en slush-maskine – for det er fest, hvor der skal være plads til de indre børn.

Musikken er ligeledes hjemme – omend det største arbejde kommer på selve dagen – når den lille lette sag skal slæbes op på 4. sal.

Jeg kan lige så godt indrømme det – jeg er en overarrangerer – og jeg har besluttet mig til, at til denne fest får det altsammen lov til at komme ud…

Morgen stod på indkøb. Klokken ni sharp stod jeg med søsters Christianiacykel klar til pålastning af drikkevare. Når man nu er ude i god tid, så kan man jo lige så godt købe ind på tilbud.

*blib*, *blib*, *blib* bliver varene kørt ind. Hey, du kørte den der flaske igennem to gange”. Måske var det ikke tydelig nok, eller højt nok – men hvem gider lave en scene for en flaske og det kunne jo være mig, der tog fejl… så jeg venter og tjekker bonnen.

Normalt ville jeg tjekke bonnen, tænke – “Ih.. træls” og så smutte. Men lige i dag, havde jeg ok med tid og der var ingen folk i butikken, så hvorfor ikke få pengene tilbage. Der er jo ingen grund til at betale en vare to gange. Og man skal jo ikke glemme, at hvad der er sparet er tjent – og jeg var jo ligesom i butikken pga deres tilbud.

Kassemanden kunne ikke give tilbage – der var noget med en nøgle. Tænkte (usmart jaja – men jeg kender ikke alle reglerne) om de mon kunne modregne beløbet i de vare jeg købte i kiosken. Men det var så ligesom ikke muligt vel, ikk?

Så nu var jeg ved at være tændt – og ville have mine penge.

Kø i kundeservice – vi er 4 i butikken, de to af dem foran mig i køen her. Men nu var jo blevet stædig. Og efter en kort tid kommer jeg frem. Så skal jeg forklare problematikken. To gange. Så skulle min historie eftertjekkes ved et opkald til den pågældende kassemand “ja, der stå en kunde her der “siger” (ja – som i påstår, betoningen går ikke hen over hovedet på mig) at du har kørt en vare to gange igennem…”. Så skal varen fremfindes og scannes, bonnen udleveres og pågældende vare udstreges og endelig skal der udskrives en ny bon, hvor jeg skal påføre navn, adresse og underskrift.

Men så fik jeg også mine 6,50 kr! I hånden. Kontant.

Det har gået og murret i mig. Jeg har jo længe vist at dagen kom. Allerede i sommer, ringede jeg rundt for at bestille lokaler – og fandt ud af at jeg var for sent ude. Damn jer Allergi-forening for at tage mit festlokale!!

Men heldigvis har jeg en stor lejlighed – og den kommer jeg til at tage ibrug. Så må det briste eller bære. Hvor der er hjerterum, er der husrum. (og naboerne bliver orienteret tidligt så de har mulighed for at fly).

Og hjerterum er der. Jeg glæder til at se, mødes og feste med de fede (som i coole) mennesker jeg har inviteret.

Det er en temafest – “kom som dit indre jeg” og jeg er spændt på hvordan mine venner ser ud, når de skal vise deres indre jeg.

Forberedelserne er gået igang….