I går skulle jeg ud og svømme 1000 meter i fuldt dykkerudstyr - dvs. dragt, flasker og bly und alles…i Amager Strandpark.

Det var ikke rent fornøjelse, der drev værket, og havde det ikke været et krav til den dykkeruddannelse jeg er igang med, så tror jeg ikke det var det, jeg havde brugt min onsdag aften til - selvom, vejret var jo godt!

Men dagsformen må have været bedre end forventet, for det gik ganske godt. Men jeg vil da indrømme, at meldingen som jeg fik halvvejs, om at en af de andre havde givet op efter 5 minutter, også hjalp ganske godt på motivationen…

Så er første hurdel overstået … og 3 andre prøver venter forude.

Det er altid en satsning, når man gentager en ferie. Men denne ferie levede klart op til sidste ferietur, endda med visse forbedringer.

Det har været en ferie med forviklinger og besværligheder (som alle sammen blev overvundet i fin stil), med fantastiske smukke øjeblikke af solopgange og solnedgange og andre gange i mellem disse. Med oplevelser til lands, vands og i højden. Med bjergbestigning (eller i hvert fald en meget stor sten) og dyk der blev dybere end planlagt og kunne være gået galt … men ikke gjorde det.

Med god mad, der blev spist med fornøjelse, med mennesker og samvær og bøger som blev suget ind mellem strand og vand, bølgebrus og palmer overalt - ligesom stjernerne på den sorte nattehimmel.

Jeg har stadig havet i min krop og den indre varme, men min krop mener at det nu er midt om natten og at jeg burde få hvilet mig noget, efter min 36 timers lange hjemrejse.

Og jeg tænker; er det alligevel så lang tid siden, at jeg lå på en solseng, med kridhvidt sand på fødderne og hav, der var mere blåt end himlen foran mig… lå og ventede på at slå to timer ihjel, inden Maldivien Airtaxi kom og startede vores hjemrejse.

Hvis jeg lige havde en buzz-knap, så smuttede jeg lige ned og ventede to timer mere … det er vel også ved at være tid til en cocktail?

Det er altid i sidste øjeblik at jeg opdager, at bikinien er blevet slap i elastikken (køb af bikini i januar … ingen spas!), at en tand begynder at drille (hul? - kan jeg nå at få fat på tandlægen), at håret bliver umuligt (det er heldigvis lykkedes at få presset en tid ind i morgen) og at tusinde arbejdsopgaver skal nåes at sættes i gang, en veninde besøges, for ikke at tale om min mor og søster, der kommer hjem i aften (mor på torsdag når vi afleverer kattene og søster… tirsdag?) .. og der mangler lige noget fra apoteket og Matas (det må blive tirsdag efter arbejde - og inden evt. besøg), at den sidste figuration til dykningen skal afprøves (hvis jeg gør det onsdag i svømmehallen kan det så blive tørt?).

… jeg bliver helt forpustet, men så er det jo heldigt at vi fik ryddet op og gjort rent i dag, og at jeg har fået samlet de fleste af de ting jeg skal have med, så jeg kan nå at “prøvepakke” inden tasken skal pakkes endeligt.

Selvom rejsen har været bestemt siden december (november?) er det altid i sidste øjeblik, at alting lige skal fikses…

Var på et dykkerworkshop i går og i dag. Hårdt, sjovt, lærerigt og jeg smed 2 kilo i løbet af dagen. Godt nok kun i form af små blyhagl, der kunne tages af min vægt …. men alligevel, lidt har også ret.

Sidder her og nyder et par minutters fred, inden jeg finder vej mod sengen.

De sidste to dage er bare løbet afsted, og jeg har nærmest ikke nået at nyde, at jeg har fri og ikke rigtig har planer - men det er måske fordi alle de ting jeg skulle nå, kom i vejen?

Jeg er ved at lære at skære ned på mine gøremål, men ind i mellem er det stadig svært at lade være. Men jeg prøver stadig.

Og jeg accepterer, at mit bord til i morgen er dækket med umage servietter, fordi jeg ikke har tjekket alting igennem op til morgendagens middag. At jeg ikke serverer hjemmelavet kransekage til nytårsdykket lige som sidste år, at det er nogen andre der står for middagen og mit bidrag bare er lidt snack til dronningen, og så at koge fond til sovsen.

Og selvom jeg har en lang liste inde i mit hoved over ting der burde gøres i morgen, så ved jeg med mig selv, at uanset om julepynten kommer ned, om der bliver ryddet helt op, om vasketøjet bliver taget ned og det i vaskemaskinen hængt op, om sokkerne blir’ lagt sammen … og, og, og … så bliver det bare en rigtig hyggelig aften, med lækker mad og søde mennesker og jeg glæder mig.

Glæder mig, som jeg ellers sjældent gør til en nytårs aften. Måske fordi jeg for en gangs skyld ikke er gået i selvsving over alle de detaljer, der skal være helt rigtige og perfekte … og som ind i mellem har gjort, at jeg har været smadret inden vores gæster overhovedet var kommet indedøre.

Og med det i tankerne vil jeg lige gå ind og prøve den kjole jeg har tænkt på at tage på … og filosofiere over, at det i den grad må være et alderstegn, når man er mere fokuseret på det man skal spise, end hvad man skal have på nytårsaften…

Ude i min ovn står to æbler og bager, med et indre af grov marcipan rørt med nogle rosiner der har stået i cognac i rimelig lang tid.

Jeg ved at jeg slankes i disse tider, men i dag må jeg gerne synde, for jeg har brændt tonsvis af kalorier af ved at dykke i det kolde vand, og stå og slæbe det meste af dagen.

Det var en kold fornøjelse, men når man er korrekt pakket ind (tørdragt i vandet og thermoheldragt på land) så er det til at klare og det er i situationer som denne man lærer at sætte pris på de små ting; en kop kaffe når man rammer land, efter en tur i havet, et lånt håndklæde når man har glemt sit eget og det er koldt med vådt hår, et par tørre varme luffer når fingerne er frosset stive.

Og det er herligt at bruge en hel dag ude, selvom det er gråt og trist - for hvornår er man ellers ude i små 8 timer på en halvtrist november søndag der dubblerer som første søndag i advent.

Formen var god, stilen fungerede, vægten var perfekt og ansvaret for en gang skyld mit. Jeg elsker at dykke med elever, fordi deres begejstring stadig ligefrem og høj og lidt fordi det er blandt folk, der endnu er uprøvet, man virkelig kan se sit eget fremskridt … og det er lidt rart når man ellers normalt dykker med nogen der er så meget bedre end sig selv …

Så det er med god samvittighed, at jeg lige om lidt sætter mig med mit bagte æble, en kat der vil nusses og det sidste afsnit af Sommer.

Jeg har altid følt mig tyk.

Eller i det mindste så længe jeg kan huske tilbage.

Det står i mine barndoms dagbøger og skrevet i min sjæl. Når jeg kiggede mig i spejlet så jeg deller og fylde. Men jeg var ikke tyk - jeg kan se det nu, når jeg ser på billeder af dengang.

Jeg var en helt almindelig pige, med en almindelig pæn krop.

Men billedet af mig som tyk fyldte i mit hoved og gjorde det umuligt for mig, at se den virkelige mig i spejlet. Og da jeg så tog på i virkeligheden, var det ikke noget jeg kunne se. For jeg havde jo altid været tyk, og var jo nok kun blevet lidt fyldigere.

Kun på billeder kunne jeg ikke genkende mig selv og jeg begyndte at udvikle en stor modvilje mod at blive fotograferet, fordi jeg ikke kunne få billederne til at stemme overens med mit eget selvbillede.

For små 14 dage siden, så jeg så mig selv i øjnene. Jeg fandt en stak gamle notater med vægt og mål. Taget for 3 år siden. Og 14 kg. Og omkring 10 cm.

Og jeg er nødt til at reagere.

På et tidspunkt fik jeg et tips om en god bog (Skrump dig glad). Tipperen fortalte mig at hun og hendes mand havde fulgt bogen i 3½ uge og havde tabt 3½ kg - og at det ikke var svært at overholde fordi man fik nok mad.

Jeg købte bogen, læste den … og gæt engang det handler om spise færre kalorier end man forbrænder! … men det var faktisk godt at få repeteret og få øje på hvor man kan skære i kalorierne.

Men jeg fulgte ikke opskrifterne og jeg havde svært ved at finde på frokost ud fra bogen og det gik selvfølgelig ikke værre end, at jeg efter få dage fik et flip og fråsede i lakridspinde en sen nattetime, efter en halvdårlig middag af grøntsager.

Bagefter var jeg gal på mig selv og satte mig ved computeren for at finde ud af hvor mange kalorierer jeg så havde fråset mig i.

Og lykken ville, at jeg faldt over noget som jeg lige præcis kunne bruge til at komme videre: madlog. Et site hvor man kan logge det man har spist (eller vil spise) samt motion og så kan man nemt og overskueligt se om man er inden, eller udenfor den grænse man har sat sig for sig selv.

Man sætter selv sine tal og sammensætter selv sin menu. Og man bliver meget hurtigt opmærksom på hvor meget hvilke ting fylder.

Og med det i den ene hånd og et medlemsskab til fitness.dk i den anden hånd, er jeg gået i gang med at trimme min krop til den forestående dykkerferie i januar/februar.

Målet er at jeg til udgangen af januar skal have tabt 8 kg og mindst 5 cm i omkreds. Jeg skulle gerne kunne passe min våddragt og holde bare lidt ud til at se mig selv i en bikini.

Jeg ved det bliver svært med den forestående julemåned foran mig, men jeg har lige overstået 2 dages seminar med lækker mad og en weekend med en 7 retters gourmet middag med vin menu, uden at tage på, så jeg tror at det nok skal lykkedes.

Udgangspunktet er et kilorieindtag på 1239 og motion 3 gange om ugen + det løse. Jeg har været igang med kalorietællingen i 6 dage (+ en weekend uden tal) og motionen er startet i dag og indtil videre har jeg tabt 1,5 kg, så jeg synes det går i den rigtige retning.

Hvis det ikke var for min kæreste, tvivler jeg på hvor meget jeg ville komme ud at dykke.

Han er en stor inspiration udi denne sport og hobby. Og dygtig. Meget dygtigere end jeg er og nogensinde bliver. Han har en pasion for at være i havet, som jeg aldrig helt kommer til at toppe, eller bare nå til neoprenstøvlekanten.

Jeg synes at dykning i Danmark kan have sine momenter og jeg har oplevet megen fin dykning både herhjemme og i broderlandet Sverige. Men jeg kommer ikke hver eneste gang, der pustes i konkylien og kaldes mod det åbne hav.

Men så leger drengene, mens jeg nusser rundt med noget andet.

Sådan var det også i lørdags, hvor jeg fik afviklet en masse praktiske gøremål, mens drengene stævnende ud i høj sø, nogle med entusiasme og andre med brækposer.

Hver sine glæder.

Og da han kom hjem til mig igen, var det ikke helt alene.

For siden vi har lært hinanden at kende, har jeg fablet om at jeg gerne ville se søheste. Søheste, søheste og søheste. Glem mantaer, hvalhajer, skildpadder og andre store havdyr, mit største maritime ønske er, at se søheste.

Så min kæreste skaffede mig søheste:

… og nu bæres de i mine øre.

Alle mine negle er knækket og under det der er tilbage, er alting sort. Mit tøj lugter af røg og min lænd ømmer sig når jeg bevæger mig for meget. Men det var det værd.

Vejret var med os, det regn der faldt, faldt om natten - så vi havde to fede dyk og godt vejr for resten.

At dykke om natten er en hel speciel oplevelse, tingene ses tydeligere i lyset fra lygten og det er nogle helt andre dyr der er på spil om natten end om dagen. Vi stødte på to fritsvømmende ål og der i mørket lignede de næsten muræner og fik mine tanker på afveje og mod varmere himmelstrøg.

Vi lavede mad på bålet. Og det smager bare bedre. Jeg prøvede for første gang at lave vafler på bål og det gik helt fint med min gamle støbejernspande - så det bliver nok ikke sidste gang den bliver taget med på en tur.

Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvor meget den del af mit liv alligevel har forandret sig. For få år siden havde jeg ikke et par jeans og praktisk taget ikke nogen praktiske sko og bål var noget jeg drømte om og ikke rigtig noget jeg lavede. Det er fedt at jeg har muligheden for at være sammen med nogle mennesker hvor jeg har muligheden for at dyrke den del af livet.

Jeg føler mig meget mere i harmoni med mig selv, når jeg er ude og tingene ikke er alt for pæne og skidt med de knækkede negle, de vokser ud igen. Og røgen…? Når alt kommer til alt, så elsker jeg den lugt!

Dykkerklubben Amfora, der holder til i København, starter nyt uddannelseshold i september. Hvis du har gået og overvejet at lære at dykke, har du nu muligheden for at komme til prøvedyk og tjekke klubben ud den 10. og 17. september.

Prøvedykket foregår i Sundby Badet og er gratis.

Du kan tilmelde dig her:

Selve uddannelsen foregår over efteråret/vinteren, sådan at du er færdig som CMAS* senest i januar og kan tage CMAS** i løbet af foråret hvis du har lyst til at uddanne dig videre.

En uddannelse i en klub giver dig mange fordele bl.a.; du bliver undervist på dansk og under trygge forhold (først i bassin og derefter i åbent hav), det at du tager uddannelsen over længere tid, plejer at betyde at tingene hænger bedre fast og du samtidig opbygger din fysik, du kommer ind i et godt kammeratskab med andre, der dyrker den samme hobby, klubben har de fleste faciliteter så de enkelte dyk er ret billige, du kan få råd og hjælp med udstyr.

Undervisningen er også noget billigere, men det opvejes nok af at du hurtigt kommer til at bruge en masse penge på grej - for en ting er sikkert; dykning er en grejsport og når man først begynder at dykke, behøver man ikke bekymre sig om hvad man skal bruge sine penge til … de skal nok få ben at gå på.

Til gengæld har man også en sport med en masse gode oplevelser, både under og oven vande. Dejlige ture både herhjemme og i udlandet - dykning er både en fysisk og en meditativ sport og det er en sport jeg klart kan anbefale.