I Danmark fra A til Å er jeg nået til emo-bogstavet Q.

Jeg kommer ikke til at savne noget i Danmark, der begynder med Q – så stor en guizfan er jeg heller ikke.

Men med lidt fingerfærdighed og omskrivning kan jeg  vel komme til at skrive om nogen af de fantastiske Qvinder, jeg helt klart kommer til at savne.

Vi er en gruppe, der vel ikke kan kaldes meget andet end damer – eller kvinder, selvom vi i vores egen (og vores næres) omtale stadig hedder “GC-tøserne.”

En gruppe, på 10 piger der har holdt sammen i noget der snart nærmere sig 20 år.

Vi har alle sammen arbejdet på Gran Canaria i slut 80’erne- start 90’erne, men gruppe blev først dannet efter at vi kom hjem til Danmark.

Vi har fejret vores 30 års fødseldags mens vi har kendt hinanden, skrevet sang til den fyrretyvende og lige rundt om hjørnet er der nogen, der begynder at tage hul på de 50.

Vi har gennemlevet et utal af kærester, romancer og forhold der var kortere end det. Vi er blevet gift sammen, og har gennemgået hinandens skilsmisser. Vi har fået børn eller har gennemgået fertilitetsbehandlinger sammen.

Og vi har boet sammen både dernede og herhjemme og i et utal af konstellationer. Vi har været uvenner på kryds og tværs. Overskredet hinandens grænser et utal af gange – og har trøstet hinanden lige så mange gange eller flere. Vi har været stærke, svage, smukke, grimme, tykke, tynde, fulde, skæve og absolut helt vidunderlige sammen i noget der for andre er et helt liv.

Jeg ved, at jeg vil stå hver eneste af dem bi, hvis de på en eller anden måde har brug for det – og det samme gælder for dem.

Det er også en af de damer, der er kommet mig til nød i min kattepine og som en anden af dem så poetisk har formuleret i vores vilde ungdom:

”Tja, veninder, vi ses ikke så ofte, men jeg ved, at hvis jeg en dag ligger uden trusser på Lyngbyvej, så kommer I alle sammen”.

I Danmark fra A til Å er jeg efterhånden kommet til P.

P kommer ikke til at stå for Pisøsregnvejr, for selvom der nok bliver noget af det, mens jeg er væk, så kommer jeg ikke til at savne det (selvom jeg håber der komme den rette mængde vand og sol til haven, også mens jeg er væk).

P må stå for Påske.

Indtil jeg mødte min kæreste var påsken der hvor jeg samledes med mine søskende og de mine kusiner og fætteren. Det er af en eller anden årsag blevet mig der er Organisatoren, der får det til at ske.

For at være sikre på at vi så hinanden mindst to gang om året mødes vi til påske og Mortens aften. Værten står for en lammesteg (ænder til Mortens Aften) og gæsterne kommer med en masse dejlig tilbehør.

Efter at jeg blev en del af min kærestes familie, blev jeg også del af et påske ritual der stammer helt tilbage fra 1946 – nemlig at sommerhuset åbnes i påsken.

Et enkelt år er det lykkedes os at kombinere familietraditionerne, i og med at søskende og fætteren kom til sommerhuset og fejrede påske med os der.

I år havde jeg regnet med at vi måske også kunne lave en form for en kombi – i og med at påsken ligger så sent i år.  Jeg havde nemlig skumle tanker om at åbne sommerhuset _før_ påsken og så blive her på øen i påsken – og fejre påsken med min familie.

Men den kamp kommer slet ikke til at blive kæmpet, for i år kommer påsken til at blive afholdt i Gypten – med helt nye traditioner.

Billedet er af min første påske i sommerlandet, hvor dyner og Vesterbrokatten (min første kat) luftes

I Danmark fra A til Å er jeg nået til “O”.

Og “O” må stå for Overboen.

Jeg tror jeg har den bedste overbo i verden – og det burde jeg også have, for jeg har faktisk selv fået fik lov til at vælge, hvem jeg ville have boende ovenpå.

Da den ejendom jeg bor i blev byfornyet i 1999-2000 blev der lavet lejligheder i vores tidligere loftsrum. Et eller andet sted gik der noget galt med etageadskillelserne generelt og etageadskillelsen til loftlejlighederne specifikt.

Det betød, at da vi flyttede tilbage i lejlighederne var ejendommen pludselig meget lydt.

Og da jeg boede under de nyetablerede lejligheder i de tidligere loftsrum, gjorde dem, jeg havde boende ovenpå, mit liv til et helvede.

Lejligheden var i sig selv lydt, og på grund af overboens udleje af værelse og forskellige opdeling af min lejlighed og lejlighederne ovenpå, havde jeg ikke mindre end 3 familier, med hver deres levevis, boende over mit hoved.

Når alle var hjemme havde jeg fornøjelse af ikke mindre end 7 personer, heraf 2 børn, en med gåstol og en der hoppede 24/7 og 2 voksne, der øvede sig derhjemme, mellem deres  DJ-jobs.

Og mens de levede deres forskellige liv med musik, gåstol, hop fra seng, møbelbyggeri, skænderier og alle de andre ting, der hører hverdagen til, blev jeg stille og roligt forvandlet til underboen fra helvede.

Jeg tror aldrig, at jeg hverken før eller siden, har været drevet så langt ud på overdrevet som i de 3 år.

Og uden at gå i detaljer har jeg i min frustration åbenbart fået lavet så meget postyr, at da lejligheden blev for trang til babyer, logerende dj’er og deres musikanlæg, blev jeg kontaktet af udlejer, som ville høre om jeg selv kendte nogen, der kunne tænke sig at flytte ind.

Og det gjorde jeg.

En af mine venner flyttede ind.

Og det at have en af sine venner boende ovenpå er en helt andet historie.

Selvom en ny overbo ikke gør noget ved etageadskillelsen, gør det at kende overboen en stor forskel og udlejer har aldrig set så meget som skyggen af en klage siden han flyttede ind.

Og jeg kommer til at savne det gode naboskab.

At man lige kan stikke op for en kop kaffe (dag, aften eller nat), eller inviterer til spontan middag kl. 19. At bo tæt på en, der godt gider lægge et lyttende øre til en gentagelse af den samme historie, når man kommer overbebyrdet hjem fra arbejdet (lyttende …eller bare et øre ;-). En der gider gøre en tjenester, når man er i Jydeland og har glemt det meste derhjemme.

En man med tillid kan give nøglen til sit hjem og vide at vedkommende (praktisk taget) ikke vil misbruge dem.

Jeg vil savne det … og rigtig mange andre ting, når jeg ikke længere bor her – og jeg vil glæde mig til at genoptage det, når jeg kommer hjem til zonen igen – og til ham med huen:

I Danmark fra A-Å er jeg nået til N.

Og N’et kan kun komme til at stå for “Niece og Nevø”. Mine to søsterunger, som normalt bor 5 minutter nede af gaden, men nu kommer betyderligt længere væk.

To små hjerteknusere, hvis fødsel jeg har set og hvis udvikling jeg har fulgt – men større og mindre intensitet gennem de sidste små 13 år.

Mens jeg er væk bliver den ene af dem teenager og den anden starter i 1. klasse.

Store ting for små mennesker.

Jeg er spændt på at se hvad det her år gør ved dem og ved vores forhold. Om vi kan fortsætte som før, eller om et år væk kommer til at koste på tætheden.

I Danmark fra A-Å er jeg kommet til “M”.

… og oprindeligt ville jeg have ladet “M”  stå for MOR.

Min mor.

Som er stolt over at vi tager springet til Egypten – og også mener at det er ved at være sidste chance for os at gøre det – for vi bliver jo ikke yngre.

Men nu hvor jeg sidder i den kattepine jeg sidder i kan “M” jo ikke stå for andet end Missebasserne.

Mine øjesten og hjertesorg. Mine smukke blåøjede kattedyr, som jeg ikke håber kommer til at undgælde for vores eventyr.

Jeg kommer til at savne dem helt ind i sjælen.

Og min mor? Jeg ved hun kommer til at klare sig, om vi er her eller ej – det er mere end hvad jeg kan sige om missebasserne.

I Danmark fra A-Å skulle jeg i dag være nået til L og jeg havde planlagt at skrive om Lyse nætter.

Men jeg kan ikke koncentrere mig om de Lyse nætter, når jeg plages af mørke midnatstimer. Mørke stunder, hvor jeg forsøger at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Der er ingen tvivl om at udfordringen med at få skaffet varig sikker pasning til kattene, koster mig både nattesøvn og indre ro.

Men jeg håber stadig på en løsning og tror på at ting sker af en grund.

Så L må stå for Lykkelige slutninger … og dem satser vi på!

I Danmark fra A til Å, er jeg nu nået til K.

Det nemme ville være at sige at K står for “kage”, for det er helt sikkert, at jeg bedre kan lide de kager vi harhjemme end de noget søde nogen af slagsen, jeg blev præsenteret for dengang jeg var i Egypten.

Men så meget et kagehoved er jeg faktisk ikke, selvom vi i dele af verden her kager der er opkaldt efter vores land.

Jeg vil praktisk taget altid hellere have en lakrids fremfor et hvilken som helst stykke wienerbrød.

Så jeg tror at K, må stå for den veninde, jeg har forbud mod at kalde “min ældste veninde”, da hun mener det får hende til at lyde gammel.

Den veninde der har fulgt mig gennem livet siden vi mødte hinanden i de vilde 20’er. Hende der kender mange af mine op- og nedture, mine forskellige kærester, min familie og praktisk taget alt der hører mit voksne liv til.

Den veninde der rent faktisk er noget af et kagehoved … men også selv begynder med et K:

I Danmark fra A-Å er jeg nu nået til J – og efter min jordbæroverflod i haven i sommer, kan J kun stå for jordbær og alle de søde solvarme danske jordbær plukket fra min have, som jeg ikke kommer til at spise i år.

Jeg er sikker på at mine planter vil give en masse flotte bær til min havearvetager – det er flotte planter, halvdelen er førsteårs og halvdelen er andetårs. Og man siger at førsteårsplanter giver de største bær og at anden- og tredjeårs planter de fleste. Og med det i mente skulle den kommende høst blive lige så rig som sidste år og så er det måske en anden, der skriver om jordbær i januar.

J’et kunne også have stået for Julen. Julen 2011 som jeg kommer til at tilbringe langt hjemmefra, under solen og uden det mindste sne. Men da den sidste jul stadig er så tæt på, føles den næste jul så uendelig lang væk – så det bliver ikke det allerførste jeg kommer til at savne.

I Danmark fra A til Å er vi nået til I.

“I” må stå for internet. Jeg har ladet mig fortælle at internettet, dernede i ‘Gypten, er nettet noget mere ustabilt end det er herhjemme.

Jeg håber det ikke kommer til at passe, da jeg rigtig gerne vil kunne holde forbindelsen hjemadtil og internettet er den måde jeg satser på at kunne holde forbindelsen.

I Danmark fra A-Å er vi nået til “H”.

Mit H er egentligt mere svensk end dansk – da det jeg kommer til at savne er Hven. Ikke øen i sig selv, selvom den nu er ganske tiltalende – men Hven-turen.

Hven-turen er en årlig dykkertur, som jeg indførte i min gamle dykkerklub.

Sidste weekend i august. Overnatning i telt, madlavning på bål og natdyk med stjerneskud. Næsten altid med trussel om dårligt vejr – men noget som indtil videre aldrig er slået i gennem. En tur hvor familien og ungerne kan komme med, hvor samværet er i højsæde og hvor nattetimerne tages i brug for at sikre, at bålet ikke brænder ud, uden indtagelse af rigelig irish coffee.

Der kommer til at være meget dykning i Egypten – men nok ikke nogen Hven-tur.