“hvad sidder du nu der og smågriner over” spørger kollegaen“jeg synes i øvrigt tit, at du sidder og småfniser, der bag skærmen – hvad er det egentligt for nogle mails du modtager?”

Jeg behøver vel ikke at sige, at det ikke nødvendigvis er mails – der får mig til at grine, men at det er sket, at jeg på mit arbejde (i min frokost selvfølgelig) har fundet på at tjekke, om der var noget interessant på Blogbot.

Da ovennævnte bemærkning blev skudt afsted – var det fordi jeg jo var den, der var inde og smålytte på Blogradios teaser for næste uges show:

Og jeg må indrømme, at det lyder som om vi har noget at glæde os til…. og det ser også ud til at jeg hellere må lytte med derhjemme, hvis jeg skal beholde nogen form for respekt og seriøsitet i forhold til mine kollegaer.