Jeg var en tur på Fælleden i går. A’mar. I min søgen efter de sidste hyldeblomsterklaser, da jeg i sommerhuset i weekenden kombinerede en sikker vinder på sommersmag: citron og hyldeblomstmarmelade.

Men hylden var på sin sidste og hvor jeg tidligere har set de tydelige buske med deres store hvide klaser overalt, måtte jeg langt omkring for at finde noget brugbart i går. I min færd var jeg på kryds og tværs og gennem krat, tidsler og brændenælder. Og jeg brændte mig noget så grueligt på de fæle nælder. Så selv her dagen derpå kan jeg mærke det klø og kradse og gøre sig til.

Men det var det værd og på mit bord står nu fire fyldte glas med gylden solskin til den kolde vinter.

Nogen bruger at køre citronerne og kvaset fra deres hyldeblomstdrik igennem en kødhakker og så koge det op med sukker. Jeg har prøvet det en enkelt gang og ved ikke om det var fordi jeg gjorde det forkert, eller om det bare ikke er mig, at sidde og spise sukkersødet hyldeblomstkvas.

Men tanken om en marmelade af citron og hyldeblomst tiltalte mig. Så i weekenden komponerede jeg en marmelade der er lidt mere elegant,. Den består af rent citronkød (uden de hvide hinder), finthakket citronskræl og selve blomsterne fra hyldeblomsten. Jeg kogte dog først citron og kvas for at få smagen af hyldeblomst, men fjernede så kvaset inden siruppen blev kogt op med blomster og en skefuld rødt melatin og citronsyre.

Resulatet er en fin gylden marmelade med små hvide blomster – og den smager sødt og syrligt og af hyld og citroner. Jeg kan kun forestille mig at det vil være fantastisk på en vinterdag.