Jeg var rimelige glad da min (selvudnævnte) blogdaddy fiksede mig op med en WordPress.com Blog Stats – der på en nem og overskuelig måde kunne vise mig noget statistik om besøgende i antal og væremåde.

Desværre har det vist sig at siden installeringen (den 2. juni) har jeg haft 4 besøgende. I alt. De 4 kom i minutterne efter at programmet blev installeret og siden hen har der været statistisk radiotavshed. Programmet er blev fjernet og reinstalleret, men lige lidt hjælper det. 4 besøgende siger og skriver det. Også selvom der er kommet mere end 4 kommentarer i den mellemliggende periode.

Det er alligevel noget af en nedgang fra de flere hundrede unikke hits jeg ifølge mit gamle statistikprogram har om dagen.

Jeg tror der er noget galt.

Eller at der er gået seriøst feriemode i programmet – eller i mine besøgende.