Du virker som en der ikke hyler  som de ulve du er iblandt” blev der sagt om mig i går.

Jeg tog det som en kompliment, men er senere blevet i tvivl.

Du får mig tit til at tænke en ekstra gang og i en anden retning, end jeg plejer. Det er sjældent man løber ind i nogen med så høj integritet som dig, som ikke samtidigt er firkantede”  skrev en anden til mig for en 14 dages tid siden.

Det tog jeg også som en kompliment.

Du virker meget hårdere i virkeligheden” er der flere der har sagt, når de har mødt mig’et bag bloggen.

Jeg ved ikke helt hvor jeg vil hen – andet end at jeg sidder her i mit småkolde sommerhus i (sen)sommerlandet og er i gang med at forsøge at genopfinde mig selv, fordi der sker ting i mit liv, som jeg ikke har styr på og fordi jeg er nødt til på et tidspunkt at finde ud af hvilken vej jeg i virkeligheden har lyst til at gå.

Mavefornemmelse.