tirsdag 5. januar 2021 kl.22:13

Det er egentligt meget passende at dagens ting har tilhørt min mor, nu hvor den femte dag i januar, altid har, og altid vil være hendes.

Det er et billede min mors moster malede, og som min mor overtog efter sine forældre. Dengang vi ryddede mine forældres hus, tog jeg billedet med til Jylland for at give det videre til malerindens illegitime barnebarn.

Det har stået i et hjørne og ventet siden sommerferien.

I dag fik jeg hul igennem og i morgen skal jeg mødes med en slægtning jeg sidst så da jeg var omkring 15. Glæder mig.

Den videre skæbne: billedet bliver som sagt givet tilbage til den del af familien det kommer fra og jeg håber de kommer til at værdsætte det.

kl.8:44
80 år. Det ville min mor have været blevet i dag. Hvis hun ikke allerede var død
Hendes livslyst og aktivitetsniveau var højt gennem hele livet … det var alene i den allersidste tid før hun døde, at hun blev ramt så hårdt, at hun eksempelvis ikke gik en daglig tur, med sin lille hund. Derfor har jeg også svært ved at forstå, at var hun ikke død på det tidspunkt hun gjorde, så ville hun være blevet 80 i dag og dermed jo være gammel og kun 3 år fra middellevetiden for kvinder i Danmark. Men jeg kan stadig ikke se hende som rigtig gammel. Tid er virkeligt et elastisk begreb. På den ene side synes jeg, at er det en evighed siden hun var her, og på den anden side er det ikke længere tid siden, end at hendes hund stadig lever. Og derfor kunne jeg her i dag gå ned til stranden med den selvsamme hund. img_00266771464709642722443.jpg20201115_1601263345663928626531613.jpg Tillykke mor. Alina og jeg gik en tur for lidt tid siden og kiggede på det hav hvori du ligger – og lige da vi kom ned til stranden brød en solstråle gennem skyerne – stadig elsket, stadig savnet.
mandag 4. januar 2021 kl.22:42

Vi har en del overnattende gæster, og folk har en tendens til at glemme ting. Det meste bliver efterspurgt på et eller andet tidspunkt, men der er også bare de ting der bare er blevet efterladt.

Som enlige sokker i en vaskemaskine. Og så lige et skridt lavere:

Nogens gamle underbukser, forvasket t-shirt, hue og baskede solbriller. 

Da jeg startede det her projekt, tænkte jeg ikke på om det kunne gå hen og blive pinligt…Men vi er i det nærområde nu, for hvor mange går egentligt og gemmer på andres glemte ting, af ringe stand?

Vi gør i hvert fald ikke mere.

Deres skæbne: der blev gjort kort proces og lad mig være ærlig: det var ikke en skæbne som klude der ventede på det…

søndag 3. januar 2021 kl.20:15

20210102_1040554192740759873734491.jpg

Vi har to katte, der begge er købt “brugte” og før dem havde vi også to genbrugskatte. Men de har ikke rejst let, på deres vej fra de gamle ejere og til os. Lige pt. har de 4 kradsebrædder og en mængde af mus, bolde, drillepinde, kamme, børster og meget meget mere

20210102_1042095697003029494098296.jpg20210102_1041377451088460731303564.jpg20210102_1041424539521552281209268.jpg20210102_1156483294196000889824657.jpg

Og de leger ikke med så specielt meget af det, og ingen kat har egentlig brug for 4 klosakse eller 10 børster, som det viste sig at de havde, da det blev det samlet fra rundt om i huset, lagt op og sorteret.

Jeg smed et opslag om projektet op i en kattegruppe jeg er medlem af, for at høre om der fandtes et marked for katte-legetøjsgenbrug. Det er der. Fik et bud på kuglerne og forslag til forskellige sites/metoder.

Så tingene er nu delt op i det der skal beholdes, det der skal videre og det der skal ud. Og det der er tilbage er nu blot dette:

20210102_1215401172919116616441552.jpg

Kattene er ret ligeglade – om end den ene er pænt sur fordi hun ikke kan være ude pga. vejret – for hun er også gået hen og er blevet ret minimalistisk og har byttet legetøjet ud med “ude”.

20201114_1520034250390791627208316.jpg

Deres skæbne: En kasse med kugler bliver sendt til Slagelse, resten af de brugbare ting kommer videre til et kattehjem ikke så langt herfra og de ting som jeg ikke forstår hvorfor vi overhovedet har gemt på bliver smidt ud.

 

lørdag 2. januar 2021 kl.12:54

Det tager om sig. Når man først får begyndt begynder tankerne at rende. Og jeg fik en ide:

Det er en gyngestol fra mit barndomshjem. Den står bare i hjørnet og fylder mere op end den fyldes ud af mennesker. Og efter at vi har fået to katte igen, som begge ønsker en katteseng i højden, kunne vi jo egentligt lige så godt skille os af med den – og bruge hjørnet mere aktivt.

20210102_1003517968013116228993220.jpg

Men så sker der jo noget med en: Jeg ved at min mor ammede min søster i stolen. Et opslag på nettet fortæller mig, at det sandsynligvis er en gyngestol ved navn Isabella, der er svensk og enten udformet af en Karl Axel Adolfsen eller en Adolf Gustavson. Den er ikke i en fantastisk stand og den er heller ikke særlig værdifuld … men som min mand siger: man bør jo næsten have en gyngestol i et sommerhus.

Så indtil nu får den lov at blive.

20210102_1002452212521273090825846.jpg

Så det der røg ud, var noget der skulle have været smidt ud for lang tid siden. Jeg ved ikke om jeg er den eneste der har ting i mit hjem som jeg ikke ved hvor kommer fra og heller ikke ved hvorfor man ikke har fået det smidt ud?

20210102_1002546234095822313400853.jpg

Denne her siddepude kom ind i vores hjem for 100 år siden. Jeg har spurgt forskellige mennesker om det er deres. Jeg kender godt modellen, det er en af de her skrå siddepuder. Og jeg ved at min mor havde en del af dem, både i hjemmet og i bilen, fordi de hjalp hende med at sidde bedre – og måske er det endda en hun har glemt at få med hjem … i så fald er det mere end 4 år siden den har hængt ud her uden formål.

Så det blev ikke stolen, men puden der blev dag 2’s ting der skulle videre.

Dens skæbne; da den både er plettet og gammel har jeg valgt at ofre den til skraldespanden – den har altså heller ikke fået nyt liv men er bare blevet smidt ud.

fredag 1. januar 2021 kl.21:06

Nytårsdag og så ikke engang i mit eget hjem, er en lidt vanskeligt måde at starte mit projekt op på. Og så alligevel ikke, omend jeg har taget den nemme løsning:

20201230_1828037736693677826489050.jpg Badeværelsesskabet. Her i sommerhuset er det ikke lige så slemt, som hjemme hos mig selv. Og alligevel har jeg gemt på gamle cremer, halvtomme bøtter og ting der er løbet ud i 2014. Første skridt er taget, og så er der bare 364 tilbage. Deres skæbne: Disse ting har ikke fået nyt liv. De er blot smidt ud.
kl.15:13

Det er næsten ironisk at mit næstsidste indlæg herinde handler om at have for mange ting … og er mere end et år gammelt – for dette indlæg tager præcis samme tråd op: jeg har for mange ting.

Og det er ikke blevet mindre, for jeg har siden sidst været med til at rydde min mors hjem, og er igang med at hjælpe til med at rydde op i min fars hjem også.

Og fra begge steder er der sneget sig ting ind i mit hjem – som ellers var så rigeligt fyldt i forvejen.

Så er der en ting som 2020 har bragt mig, er det “ting-forstoppelse”.

Jeg har nok af alt, og jeg skal af med noget.

Og det har skabt mit 2021-forsæt: en ting hver dag.

Jeg har bestemt mig for, at jeg gennem hele 2021 vil skaffe mig af med (mindst) en ting hver dag.

Min tings-forstoppelse gjorde nemlig, at jeg frasagde mig gaver i år, og heller ikke gav nogen.

Så i stedet for at give min mand 24 unødvendige gaver i en kalender i december, gav jeg ham et dagligt foto.

I den proces, hvor jeg havde sat mig på den opgave, at finde et hjerte hver dag og tage et foto af det, (gen)opdagede jeg værdien i at holde fokus på en ting.

Jeg så nemlig hjerter alle vegne.

Det er kendt som det heliotropiske princip – eller princippet om at det vi giver energi vokser – og jeg vil gerne give det at få ryddet op i mine ting energi og få det til at vokse.

Jeg tror på at en gennemgribende oprydning i mine ting i sidste end vil frigøre en hel masse energi – så jeg måske i sidste ende også får ryddet op i mit liv.

Så selvom det sikkert bliver hårdt at gennemføre, for det er svært at implementere nye vaner, ny adfærd … vil jeg gøre et forsøg.

onsdag 30. december 2020 kl.10:53

“Corona” er vel det der betegner 2020 for de fleste.

Og vel har corona-situationen også influeret på mit 2020. Men hvis jeg skal summe 2020 op i enkelt ord, så må det være “bobestyrer”. Og så er det oven i købet noget jeg ikke må kalde mig.

En bobestyrer er jo en advokat, der sørger for at afvikle en afdøds bo. Og jeg er ikke advokat, men mit 2020 har i den grad handlet om at afvikle boet efter min mor og hendes mand, der døde i februar i år.

“Hvor svært kan det være” burde der nok stå i min nekrolog, for det er ikke første gang jeg har kastet mig ud i ting, jeg ikke har forkundskaber til, eller viden om.

Det ville nok heller ikke have været så bøvlet, hvis det ikke havde involveret forsvundet udenlandske arvinger, corona-nedlukkede offentlige instanser og amerikansk postvæsen – og umuligheder i ellers nemme processer pga. manglede nem-id.

Men vi kom igennem det. Vi nåede bisættelsen 14 dage før landet lukkede ned. Vi tømte hus, ryddede have, solgte hus – og til sidst lykkedes det os også at få salget tinglyst og pengene ud.

Og I går fik jeg endelig sendt boopgørelsen ind til skifteretten og dermed håber jeg at min rejse i bobestyrenes land er afsluttet.

tirsdag 20. august 2019 kl.12:08

Lige siden jeg flyttede for 2 år siden har jeg skulle sortere, smide ud og rydde op.

Når man flytter fra 125 m2 til 77 m2 er det naturligt, at der skal skæres til i bohavet.

Men jeg er ikke kommet omkring det og det der skulle have være mit gæsteværelse, er stille og roligt sandet til, mine møbler er for store og de midlertidige løsninger, har nu været brugt i 2 år. Og jeg kan mærke, at det tager min energi.

Så I weekenden kom jeg endelig igang. Flyttede alt fra mit rodeværelse ud, skaffede mig af med nogle møbler fra min firmatid, som jeg ikke skal bruge og har købt nogle skabe, der passer til husets størrelse.

Og er i gang med at smide ud og give videre. Det er en proces….

mandag 19. august 2019 kl.10:11

I april år sidste år plantede jeg en pind i et stort hul:

En sølle stikling fra min søsters figne. Som havde stået i en urtepotte fra året før. Men selvom den var sølle at se på skete der ting og sager:

Og her til morgen spiste jeg min egen første hjemmedyrkede figne:

Fra min nu, halvstore figne:

Lykken er.

« Forrige sideNæste side »