Uden for mit vindue, nede på pladsen danser tre hiphoppere til musikken fra Cph Vision. Musikken testes fra scenen og stilen testes blandt de tre. En arm, to – og så drejer vi rundt. Der er to fyre og en pige. Eller vi tror den ene er en pige, det ser ud som bryster, siger ham der kender til den slags. Tænker på at klappe efter et specielt godt move. men gør det ikke. Der er jo langt ned til pladsen.

Jeg cykler bag en pige med det mest fantastiske røde hår. Det er ikke specielt tykt eller glansfuldt – men det har en farve jeg ikke rigtig har set før. Da jeg cykler op ved siden af hende, kan jeg se at hendes hud er mælkehvid med fregner – så farven er nok ægte. Og jeg overvejer at komplimentere hende, men gør det ikke. Måske lidt for genert.

Han kommer forbi mig med cykelhjelm og barnestol. Brunlig windbreaker og garbadine bukser. Han har overskæg og selvom han nok kun er omkring de 25 ligner han bare så meget en far. Og jeg tænker på om han bare vågnede op en morgen og sagde til sig selv, “at nu er det på tide at jeg gror et overskæg som tilbehør til bukserne”. Men jeg spurgte ikke, det havde nok været en tand for flabet.

Jeg kan ikke lade være med at se på menneskerne omkring mig. Men det er sjældent at jeg lader dem vide det – hvad mon jeg tænker om dig – og du om mig?