Vi har snakket om det, nogle af veninderne og jeg – men det er ikke blevet til så meget mere end snak. Det der med at få livets forskellige gøremål til at gå op i en højere enhed. At få tid til det hele. Med familie, arbejde, fritidsinteresser, husarbejdet og sociale arrangementer.

Hvordan man ofte oplever at halse bagved og ikke nå halvdelen af de ting man gerne vil.

Jeg kan se at en af de ting, jeg ikke når helt så meget af som jeg gerne ville – er at se mine venner. Det er blevet besværligt. Det skal planlægges. De har travlt, jeg har travlt. Jeg har sågar oplevet, at jeg med en enkelt veninde, skulle bruge to uger på at planlægge hvornår vi kunne tale sammen i telefonen.

Det der med lige at svinge forbi til en kop kaffe er blevet en sjældenhed – for mig og for dem jeg kender. Det ender med at det oftes er de samme man ser. “De nemme”. Det er nemmere at ringe til en man taler meget med, end hende hvor der “gud, der er gået en halvt år siden sidst” fordi man ved ,at det tager en krig at nå at komme hele det forgangne halve år igennem.

Og jeg savner mine venner. Savner at være en større del af deres liv og at de ved mere om mig og hvor jeg er i mit liv. Savner den tæthed der var engang. Før familie, arbejde og andre forpligtelser kom ind og tog over.

Men jeg tror at en måde at få set sine venner noget mere kunne være at ændre konteksten. At man ikke mødtes over kaffe, hygge, middag og jeg skal komme efter dig,

Men simpelhen mødtes og brugte en del af samværet til at ordne hinandens gøremål sammen.

Ta’ og gi’.

Jeg kommer til din hovedrengøring eller hjælper med at male dit stakit – og du kommer og hjælper mig med at grave have og vi slutter af med at lave noget mad sammen.

Vi ved jo allesammen hvor meget nemmere det er, at fikse andre folk problemer og gøremål. Og jeg ved at jeg gerne vil give folk jeg kender en hånd med dette eller hint – de skal bare spørge.

Måske er det noget der sker i andre vennekredse allerede?

Jeg har kastet den første bold til mine venner – en mail om at dem der gider, er velkomne til at komme og hjælpe mig i haven næste weekend – hvis man er nogle stykker, burde det være færdigt i en ruf og jeg kan komme videre med det der er rigtig sjovt… se planterne gro og samvær med folk jeg kan lide.