Andendags tømmermænd er de værste. Ikke at det ikke er slemt nok, den første dag. Men der er det sådan mere dyrisk og direkte – man ved hvad de er i vejen og hvordan og hvorledes man skal agere:

svimmelhed – kan soves væk
kvalme – kan soves væk
hovedpine – pille og soves væk
sol i øjene – rullegardiner ned og soves væk


Men her på andendagen – er det straks værre. Min arbejdsplads er ikke et sted der lægger op til muligheden for søvn i arbejdstiden. Så jeg sidder her og hører [blah blah blah] komme ud af folks munde – og prøver at se levende ud.

Var der nogen der sagde “Kaffe”?