Der kom ingen samtale, telefonopkald, sms eller mail kl. 15.08 med gode magiske ord jeg gerne ville høre.

I stedet lå jeg på min lille sofa, i mit lille hus i min lille have. Drevet til det yderste med et smertende hoved og klemt inde af to katte, der absolut skulle ligge der sammen med mig.

Hvad der skulle have været en energiløftende tur i haven, blev et smertehelvede, uden piller og uden ide om hvordan jeg skulle få transporteret mig selv og de her katte hjem igen.

Måske var det straffen for at bryde kæden, eller måske er det, og nok lidt mere realistisk, et nyt stresssymptom, da det nu er anden uge i træk at en dag med en lidt for ambitiøs handleplan efterfølgende sender mig til tælling med migræne.

En migræne jeg led meget af som ung, men som jeg i de voksne år heldigvis normalt kun har 2-3 gange om året.

Men mens jeg lå der og havde ondt, så skete der faktisk lidt magi på mine kommunikationskanaler – og der er bud efter mig på forskellige måder.

Og midt i alt det her som har genudløst min stress og sender mig til tælling med migræne, så oplever jeg også en “fugl Phønix” effekt ved det hele.

Uanset hvad der sker, så har jeg fået foræret en mulighed for at redesigne mit liv i præcis den retning jeg vil, og det er så meget mere tydeligt end tidligere.