Det er altid i december, at folks verden brager sammen. At elastikken springer, tingene koger over og tålmodigheden brister.

Det er altid i december, at mine venner flytter ind på sofaen og får nøglen i en kæde om halsen. Lånes øre, skulder og små klap på hovedet og oceaner af gode råd, der går ind gennem det ene øre og ud gennem det andet.

Det er altid i december, at arbejdet hober sig op og kræver sit pund kød. Gør dagene umulige og travle og aften korte i den ene ende og trætte i den anden. #2004, #2005

Det er altid i december, at jeg regner med at det bliver anderledes næste år og at jeg håber at juleånden lige kan nå at komme inden det er slut og at jeg kan geare ned og bare nyde

Men nu skal jeg jo ikke generalisere. 2007 kunne jo gå hen og blive helt anderledes.