Sommerfjasenheden er begyndt at ramme på mit arbejde. For mit vedkommende handler det primært om, at dem der sidder inde med oplysningerne alle er væk og at man så må gætte. Heldigvis er jeg så på ferie, når dem jeg gætter om kommer tilbage.
0-1 og 1-1.
I dag oplevede jeg dog også en anden side. Den involverede en afdelingschef i lyserød poloskjorte, skægstubbe og et noget nærgående spørgsmål: “hvad laver du så i din fritid?”
Vi er nemlig kommet på intranettet her på arbejdet, med billeder og en kort beskrivelse af os selv som personer.
Da jeg er nogenlunde lige så anal omkring min person på mit arbejde, som jeg er her på bloggen, har jeg selvfølgelig ikke skrevet en pind om mine fritidsinteresser. Og i disse stille tider var min profil så blevet studeret og heraf det personlige spørgsmål.
Det endte egentligt med en halv times snak om os selv som personer. Hvad jeg lavede når jeg ikke arbejdede og drømmejobs og jyder. Om alder og familie og hvad man gør i sommervarmen.
Og det burde man måske gøre noget oftere. Få taget sig tid til at kigge bag den professionelle facade og ind til den person der gemmer sig bag papirer, tal og love.
Det giver måske lidt mere rum. Rum til overbærenhed næste gang tempoet sættes op og papir, tal og love igen kommer i fokus.
Hail hail – jeg kunne ikke være mere enig.
Lidt færre teambuildingkurser og lidt mere slack til at snakke sammen ved ‘the water cooler’…
Det er jo ikke nødvendigvis “at udlevere sig selv” fordi man giver nogle gode hints om dette og hint…….det er jo aldrig hele billedet. Bare snapshots af et liv…et menneske! Min erfaring er, at når jeg giver lidt af mig selv, så får jeg faktisk dobbelt igen. Og dette er skrevet med retten til at være uenig…! ;-)
=> Joachim: vandkøleren forsvandt faktisk i går – til mine højlydte protester… men det er lige så meget pga varmen.
Bortset fra det så har du ret, der er sjældent meget at hente op teambuildingkurser…
=> susling: kan ikke være uenig, da det her indlæg (måske skjult?) handler om at det er når man tør “åbne op for posen” at der først er rigtig gevinst.
Det var da også rigtig rart for mig, at der var en der bemærkede, at jeg ikke havde skrevet noget om mig selv – og gav udtryk for at ønske om at vide mere.
Smukt :)