Det sidste indlæg om Danmark fra A-Å; er om “Å’et”.

Det vigtigste Å i min svigermors liv er ålen. Lige siden jeg mødte hende første gang, har jeg fået fortalt og berettet om mængder af fede stegte ål til ålegilder. Og om hvordan det ikke er til at få ål nu om dage. Alligevel er vi utallige gange kørt forbi et rødt skilt med “ål i bundter”, hos en fritidsfisker i sommerlandet – og hver gang står mundvandet i munden på min svigermor. Men jeg kan godt dy mig.

Det tætteste jeg er kommet på ål var på en forretningsrejse til Sønderjylland, hvor vi var ude et sted for at spise. Beskeden var “vi har ikke så meget forskelligt på menuen, men tilgengæld byder vi rundt tre gange”. Og det gjorde de så – med ål og kartofler. Og da ål og kartofler ikke lige er min hofret var jeg ladt tilbage med snapsen – og det blev en temmelig lang aften. Og våd. Lang og våd … lidt lig ålen.

Så ål kommer jeg ikke til at savne – det Å jeg kommer til at savne har jeg allerede skrevet om flere gange, men det er nu også det vigtigste Å i mit liv. Nemlig Å for Årstiderne.

Det sprøde forår hvor alting står på spring, og solen får blomsterne på træerne til at springe ud. Sommer med lyse nætter og genopdagelse af grillen, solvarme jordbær og ærter spist af bælgen. Med efteråret der farver himlen endnu mere strålende blå og får bladende til at vibrerer i en høstsang. Og endelig vinteren hvor sneen lukker lydende ude, hvor stearinlysene tændes indendøre og julen samler familien.

Jeg elsker alle årstiderne, Jeg elsker dem når de opfører sig som de skal, men også når de mest af alt byder på regn i alle afskygninger.