Det virkede som en god ide at pakke en kurv med sushi, champagne, sake og gode øl og dele den med gode mennesker på Islands Byggge i aftensolen.

Det var skam og både hyggeligt og berusende.

Sushien var lækker og drikkevarene våde og kolde og ramte lige hvor de skulle. Og børnene legede og Malthe, der lånte bolden blev ved med at skyde den i vandet og pigen ved siden af havde bryster nok til en mindre negerlandsby. Og vi fjasede på græsset og solen, snakkede og hele verden blev vendt og venindens 12-årige mente ikke, at jeg skal være verdensminister og slet ikke, at man bør skære hænderne af folk der bruger løgknive til hyldeblomstis…. (og her kunne en bindestreg være ret så fortællende “blomstis”) – en bøde på 150 kr. er nok. Og solen gik ned og det blev ved med at være varmt og da vi kørte over Langebro, var temperaturen 20 grader.

Alle kræfter suges ud af sommeren – i nydelsen af øjeblikket og angsten for at hver eneste dag kan være den sidste sommerdag.

Men jeg er så nok heller ikke hverken den sødeste eller den sprødeste melon hos grønthandleren her i dag.