September

September bød på mange glæder. Fødselsdagsfest under åben himmel i Barcelona og 2-stjernet middag på Henne Kirkeby Kro.

  

  

Så skulle alt vel være lykkeligt?

Det var det desværre ikke – og det var da jeg omtalte de to ovennævnte begivenheder med træthed i stemmen, at det gik op for mig, at jeg ikke var glad længere. Selvom både turen til Barcelona og middagen på kroen var dejlige på hver deres måde – var de også startskuddet til det, der senere blev en sygemelding. Med diagnosen “udbrændthed”.

  

  

Det var dog først i oktober det skete. Og resten af september stod i det regnvådes tegn. Regnvejr og træning. Med den ekstra tid jeg havde fået til rådighed, fik jeg endelig handlet på den gigtdiagnose jeg fik stillet for mere end 2 år siden og havde kraftigt ignoreret – indtil jeg stod på den der ø, i Grækenland og opdagede hvor lidt min krop kunne.

Oktober

  

  

  

I oktober gik vi for alvor mørket i møde og det var i stearinlysets skær, at jeg begyndte at føle mig hjemme i min nye bolig. Specielt Halloween var en god ny oplevelse, hvor jeg med levende ild og gemt bag en busk fik skræmt nabolagets børn godt og grundigt.

Og så var der den der sygemelding, blev en realitet. Efter jeg to gange havde ignoreret min læges råd om sygemelding, gjorde jeg det endeligt. Sygemeldingen åbnede op for muligheden for mere træning. Så min GLA:D-træning blev suppleret af yoga-pilates og varmtvandstræning, begge i regi af Gigtskolen. Og jeg begyndte at føle mig lidt som en folkepensionist.

November

Med vinterens komme begyndte jeg at fodre fugle og andre dyr i min have og det, sammen med sylteriet, gjorde pensionistfølelsen komplet. Men pensionistfølelse eller ej; jeg elsker den del ved huslivet der handler om at have dyrelivet tættere på og jeg glædes ved nye dyr der dukker op om det er en spætte, tyrkerdue eller spurvehøgen der også har været på visit.

   

Ellers var november som sædvanlig: november, november, november – selvom den da også blev brudt af yngste familiemedlems 1 års fødselsdag og lidt selskabelighed i både Saksild og Valby.

  

   

Begge gange svor jeg ellers på at det var sidste gang jeg havde gæster – men jeg håber det bare var grundtrætheden i mig der talte – da jeg gerne vil blive ved med at have selskaber.

December

  

  

  

Selvom jeg startede på mine juleforberedelser allerede i oktober, endte december med at komme og forsvinde i en hast. Jeg nåede nærmest ikke at nyde. Juleaften var lidt lige så – og så var det år væk.

Nytårsaften 2017/2018 blev tilbragt med gode mennesker, god mad og gode tanker om det der skal komme. Og jeg kan heldigvis mærke at trætheden er ved at lette og at jeg igen er klar til at træde ud i det pulserende liv igen – og at det har været godt for mig at holde en lille pause.