december 2008


onsdag 3. december 2008 kl.19:11

Man opdrager sine børn, så de bliver som man vil have dem – tror jeg nok det hedder. Hvis det er sandt, så ser det sgu’ lidt sløjt ud for landet – men det forklarer fedmeepidemien og nogen af trafikulykkerne, når man på en hel almindelig onsdag kan støde ind i dem her:

Episode 1:

Jeg stod og hang i køen og hørte en damestemme spørge:

Skal du ikke have noget slik

Nej tak mor, det er usundt” svarede han.

Og så svarede hun: “Åhr, kom nu – jeg ved at du har lyst

Det er nu alligevel sjældent at man hører en mor, prøve at lokke slik i et af sine børn.

Men han var mærkværdig standhaftig, selvom hun på flere forskellige måder forsøgte at kyse ham til at tage noget slik. Til sidst endte hun med selv at tage to boser boljser “til skålene du ved“.

Episode 2:

Mens jeg drejer om hjørnet hvor jeg bor, er jeg ved at blive kørt ned af en cyklist. Med en barn på bagagebæreren har denne far valgt, at køre i fuld fart, modsat ensretning på en mørk gade og uden lygter. Nå, ja – så skulle han da også lige råbe efter mig, fordi jeg ikke havde set ham.

Nogen siger det er samfundet skyld det hele … men lur mig om forældrene ikke også ind i mellem er blandet ind i det…

mandag 1. december 2008 kl.18:39

På vej ned af Kømagergade blev jeg halvejs taklet af et ufint spørgsmål;

“Har du lyst til at hjælpe med at stoppe vold mod kvinder?”

Og mens mit “Nej tak” allerede var over mine læber – fordi jeg pr. refleks altid smiler og siger “nej tak” til folk der forsøger at sælge mig noget på gadem – kunne jeg mærke en frustration og vrede stige op i mig.

Det er sgu et unfair spørgsmål – for selvfølgelig vil jeg gerne gøre hvad jeg kan for at stoppe vold mod kvinder. Hvem med hjerte og hjerne det rette sted vil sige nej til det?

Og jeg gør det hvor jeg ser det og kan gribe ind. Jeg har interveneret flere gange på gaden, ringet til politiet pga. vold i min ejendom, været frivillig en kort periode i Dannerhuset – og talt alvorsord med kvinder jeg af forskellige årsager kunne se (eller troede) var i voldelige forhold.

Så ja, jeg vil gerne stoppe vold mod kvinder – men nej tak – jeg vil ikke købe et medlemsskab hos Unicef Amnesty som det jo i virkeligheden drejede sig om.

Jeg kan godt lide Unicefs Amnestys arbejde – men jeg bryder mig ikke om deres hvervemetoder.

kl.9:19

Jeg har en ven der lever på lånt tid. Han har været HIV-smittet siden 80’erne, han har set sin elskede dø af aids og sine venner falde fra en efter en. Han opsagde sit job og indkasserede sin pension, fordi han regnede med at det snart var hans tur.

Det er små 20 år siden.

Men han lever endnu. På lånt tid, få penge og den allersidste kombinationsmedicin. Uden arbejde og uden at kunne varetaget et, med smerter og besvær – men endnu synes han at det er besværet værd. Når medicinen ikke virker mere, er det spørgsmålet om det stadig er det. Og os som kender ham frygter hvornår den tid kommer og hvordan det kommer til at gå.

Aids kan stadig ikke helbredes.

Og de som tror at et liv på medicin er et pice of cake tager fejl.

Det er i dag international aids-dag og der er stadig behov for at der kommer mere viden om aids og behandlingen – både behandling af aids og behandlingen af dem med HIV og aids.

Derfor vil jeg gerne holde Wold Aids Day talen:

Det er i dag 1. december. Det er World AIDS Day og med denne tale giver jeg ordet til de millioner af mennesker, der lever med den største risiko og de færreste rettigheder.

I 2008 blev to en halv millioner mennesker smittet med hiv, og over to millioner døde af aids. Slået ihjel af dobbeltmoral og uvidenhed.

Er du smittet med hiv eller syg af aids, bliver du mødt af fordomme, der rammer lige så hårdt, som den sygdom, du er slået omkuld af.

I 2008 er der stadig lande, hvor mænd, der elsker mænd, kastes i fængsel af deres fædre, fordi de er en skamplet på familiens ære.

Hvor bedstemødre kun kan holde i hånd og se børn og børnebørn blive syge og dø for øjnene af dem.

Og så i Danmark holder fordomme og uvidenhed de nærmeste på afstand, af frygt for at blive smittet af et kys.

Vi ved, at det er bedre at forebygge end at behandle og gør det med livstruende sygdomme i almindelighed. Men med hiv og aids er det noget andet.

Måske fordi sygdommen ikke rammer mennesker i al almindelighed. Måske fordi der ikke bevilges penge til at forske i forebyggelse. Måske fordi der ikke er overskrifter i en sygdom, der rammer hårdest, hvor folk er svagest?

I dag har 95 % af verdens bøsser ikke adgang til viden om forebyggelse. Udsatte unge får ikke information om beskyttelse, kun moralprædikener om at holde sig fra sex. Millioner af syge får ikke behandling, fordi ingen regner dem for noget, og i hele verden spreder smitten sig stadig som en steppebrand.

Hver gang to mennesker kommer i behandling, bliver fem nye smittet og antallet af smittede stiger. Nu også i Europa.

Skal denne umenneskelige epidemi stoppes, starter det med, at vi accepterer sygdommens præmisser og behandler og forebygger hiv og aids med samme viljestyrke, som vi udviser over for de fleste andre livstruende sygdomme.

At vi udbreder viden, tager risikoen alvorligt og ikke kun viser medfølelse, når sygdommen har ødelagt alt.

Alle mennesker har ret til beskyttelse og behandling, til at leve uden at blive dømt, til at blive taget alvorligt af politikere, religioner og forskere.

Lad os kæmpe for, at verden får øjnene op og forstår, at forebyggelse altid er den bedste behandling. Også når det gælder hiv.

Tak fordi du lyttede.

– du har mulighed for at støtte Aidsfondets arbejde på deres hjemmeside – der er stadig behov

« Forrige side