Hvis det ikke var for min kæreste, tvivler jeg på hvor meget jeg ville komme ud at dykke.

Han er en stor inspiration udi denne sport og hobby. Og dygtig. Meget dygtigere end jeg er og nogensinde bliver. Han har en pasion for at være i havet, som jeg aldrig helt kommer til at toppe, eller bare nå til neoprenstøvlekanten.

Jeg synes at dykning i Danmark kan have sine momenter og jeg har oplevet megen fin dykning både herhjemme og i broderlandet Sverige. Men jeg kommer ikke hver eneste gang, der pustes i konkylien og kaldes mod det åbne hav.

Men så leger drengene, mens jeg nusser rundt med noget andet.

Sådan var det også i lørdags, hvor jeg fik afviklet en masse praktiske gøremål, mens drengene stævnende ud i høj sø, nogle med entusiasme og andre med brækposer.

Hver sine glæder.

Og da han kom hjem til mig igen, var det ikke helt alene.

For siden vi har lært hinanden at kende, har jeg fablet om at jeg gerne ville se søheste. Søheste, søheste og søheste. Glem mantaer, hvalhajer, skildpadder og andre store havdyr, mit største maritime ønske er, at se søheste.

Så min kæreste skaffede mig søheste:

… og nu bæres de i mine øre.

Lugten af kattetis, der havde domineret rummet, var væk her til morgen. Mod alle odds havde det åbentbart hjulpet at lukke døren derind og ignorere problemet.

Frisk morgenduft kom til gengæld ind af badeværelsesvinduet. Katten sad under det og sniffede sig halvhøj. Jeg blev bange for konsekvenserne og lukkede vinduet næsten til.

Da jeg du gik forbi mig på vej ind til bageren, kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt at tage parfume på. Du lugtede derimod godt. Ret fantastisk faktisk og det bragte minder tilbage om dengang jeg kunne blive helt høj af at sniffe til en hovedpude.

Men inde i butikken blev jeg nærmest slået omkuld af den tætte lugt af chokolade. Det var som om at man kunne skære store fede lunser af luften og fråse i dem, med chokoladen hængende som savl i mundvigene.

Der lugtede lidt af rovdyr, da jeg åbnede døren til kontoret. Der blev holdt hemmeligt møde – måske var det derfor. Jeg tror det er på tide at åbne vinduet og se hvad gråvejret lugter af.

Jeg synes altid at det er svært at vælge mig selv og mine egen følelser før andres. Jeg er ikke god til det og lader ind i mellem for lang tid gå.

Men jeg prøver.

Og prøver på ikke at hade mig selv, når jeg forsøger at rede trådene ud, så jeg selv kommer først i køen.

Min overbo støvsuger, min underbo øver sig på sin violin – og jeg ligger midt i mellem det og har ondt i halsen.

Rodfrugter og rugbrødsmadder med ost. Undertrykt rædsel i sanselabyrint (måske mest på grund af sidste års oplevelser), lillepigeduft iblandet karry og kokos. Igennem natten med spørgende og sovende barn. Alt for mange mennesker, alt for mange druknede unger. Løver spiser gazeller og vi tager hjem.

Lørdagen med huskeindkøb; reserveglas og hukommelse, smuttur til have og det mødrende ophav. Hjemmelavet leverpostej og mazzarinkage, snak og ægtepagt og til døden os skiller. Hjemad i tiltagende mørke og billig benzin (når 9.89 er billigt … og det var det!). Hjemmepizza med karakter og lidt for meget ost. Uventet gave. Endelig søheste. Kærlighed i sølv.

Vane med at vågne tidligt. Haveleg med ven. Ting tar’ tid og alting tar’ længere tid end jeg regner med. Hegn blev sat op og sidder der i 100 år. Lavender gravet op og sat ned igen. Startet på dit og dat og sikken dog solen den skinnede. Nogen tog en lur, mens folket arbejdede og det hele blev sluttet af med en øl og en blåbærkage.

Hjem til andre folks problemer og et lyttende øre og en enkelt fernet til trøst. Godt at man kan hjælpe, bare ved at være. Vasketøj til at toppe det op og endelig blev dynen som katten havde tisset på tør nok til at den kunne bruges igen. Og der var friskbagte boller og yoghurt med blåbær og banan – og jeg kan mærke en begyndende ondt i halsen, ligge og snurre bagest i ganen. Ikke så smart.

Det var weekend og det er slut. Jeg tjekker de sidste hemmeligheder og så godnat.

I morgen begynder en hel ny uge.

Arbejdet er begyndt at fylde igen. På mange områder på den gode måde, men samtidig også med lejlighedsvis tilbagevenden af snurrende hænder og løsgående nattetanker. Jeg har svært ved begrænsningens kunst, jeg er stadig i lære og har meget at lære.

Men det er rart at blive udfordret igen. At tænke og formidle. At rose og blive rost. Jeg er blevet bedre til det første og høster (måske derfor?) mere af det sidste.

Om en uge holder jeg ferie og om fem minutter holder jeg weekend. Og ved min side vil være mit gamle nyrepareret kamera og senere på dagen mine mosterunger, for vi skal ud og gøre kulturnatten usikker, efter at vi har spist lam og rodfrugter i øl.

Jeg trænger til en weekend og jeg tror det bliver godt

Oven på alle manglerne, er det nok nødvendigt at jeg får husket på alt det jeg rent faktisk har nået og gjort siden jeg i pinsen i år overtog min nye have. En have der bogstavligt talt var en pløjemark – og en pløjemark bestående af ler. Jord som ikke er til at grave i, som er dårligt drænet og som har været meget svært at samarbejde med i løbet af foråret/sommeren 2008.

En have som så sådan ud den 12. maj i år:

Vi gik i gang. Først blev en masse fliser og planter flyttet fra den gamle have over i den nye. Fliserne sat i stakke og planterne i midlertidige grave:

og fantasien tog form i en tegning:

Mit gamle hus blev flyttet, fra den gamle have til den nye. Indboet fra huset flyttede først i telt og derefter ind i huset. Der blev lagt terrasse (og hentet ladvise læs af grus fra en villa i Brønshøj, der blev lagt under fliserne fra den gamle have) og anlagt havesti. Frugtbuskene blev gravet op af deres midlertidige bo og blev placeret i et frugtbed, der blev kantet med sten, og lagt i seng med flis over.

Haven blev kranset af lavendel og indgangen blev markeret med to cypresser og en havelåge. Rosenbuen blev samlet og de to roser fra den gamle have blev placeret på hver sin side – klar til igen at kravle. Terrassen blev kantet af et flettet pilehegn (skåret af pil fra min mors have). Naboen og jeg satte trådhegn op i mellem os og kiggede på mens den anden nabo satte sit hegn op.  Og pludselig var der forskellige “rum” i haven.

Der blev lagt kartofler i det foreste bed – de er dog senere blevet taget op og der er nu lagt forårsløg og plantet skovjordbær på hele stykke. Der blev sået grøngødskning i det andet bed og mens det voksede op og begyndte at blomstre, slog den taknemmelige pil rod og blev så småt grønt i bunden. De jordbær som jeg ikke kunne lade være med at købe, fik et lille interimistisk bed lavet af jord, der først blev “vasket”  gennem en gammel rugbrødskasse og dernæst kantet med sten fra haven.

Og når jeg ikke tænker på alle de ting som stadig mangler at blive gjort, kan der ind i mellem også være smukke og idylliske øjeblikke:

… og jeg prøver at trække vejret helt ned i maven og sige til mig selv, at jeg når det nok…

Det eneste jeg ønsker mig til jul… er at det kom en lille nisse forbi og fiksede min have.

Jeg mangler stadig;

• at få sat trådhegn op foran (først stolper, dernæst hegn)
• at få sat hegn på bagsiden (først trådhegn, dernæst højt hegn sammen med bagbo)
• at få lavet hele pilehegnet mod anden bagbo
• at få anlagt mit højbed (købe og transportere materialerene)(de kom pludselig dumpende, idet jeg fik lov til at tage nogle brædder fra en bunke)
• … og skaffe jord til at putte i det
• … og noget kompost
• få mig et skur til haveredskaberne – har tanker om noget hjemmebygget på husets bagside
• og få ryddet op og gjort rent inde i huset, når haveredskaberne kommer ud
• …og få malet den bid i loftet, der stadig er umalet
• og male bordet med – det skal være hvidt
• men inden det sker, så i det mindste rydde op bag huset
• og få lagt fliser rundt om huset
• og få skiftet de to brædder ud som er gået i stykker (hvis de kan skaffes)
• og når det er gjort, få hele hytten malet
• men nok fikse vinduesrammerne først – de skaller…
• få købt og sat en tagrende op
• … og tilslutte den til en regnvandstønde (som så også lige skal indkøbes)
• få indkøbt og sat de tre frugttræer, der skal stå i det forreste bed
• at få indkøbt flagstangholder + stolpe til flagstangen
• …og så lige få den gravet ned og monteret flagstangen
• at få anlagt den græsplæne, der skal være bagved terrassen
• at få købt og opsat drivhus
• at få gravet den jord igennem, hvor grøngødskningen har stået
• at luge, luge, luge … hele tiden og overalt
• at få gravet mine lavendeler op og sat højere (og i den forbindelse skaffe jord til dem)
• få lavet en afslutning af den anden side af bedet
• … og finde ud af hvad der skal være på stien mellem de to bede (græs, fliser … eller småsten?)
• få lavet afgrænsningen ved frugtbedet ordentligt (fliserne bare ligger og ligger)
• få lagt ekstra grus på stien
• få gravet dræn ned på bagsiden af huset, så haven stopper med at blive oversvømmet
• … og sikkert en million ting jeg ikke kan huske lige nu….

Men det er jo heldigvis ting der kan/skal gøres inden sæsonenen starter igen … og hvis jeg er rigtig heldig, så kan jeg jo håbe på julemanden.

… og klappe mig selv på skulderen over, at jeg i denne uge har nået at få lagt alle mine forårsløg i det forreste bed og plantet skovjordbær oven på … og at jeg er kommet i gang med at få lavet pilehegnet mod naboen.

Og nåja … man skal passe på med hvad man ønsker – det kan risikere at gå i opfyldelse. Sådan tænke jeg for 1½ år siden … hvor naiv var jeg ikke lige:

Men dejligst af alt… mine havedrømme ser ud til at komme til at gå i opfyldelse. Jeg er i dag blev lovet, at om 14 dage så får jeg overdraget nøglerne til mit helt eget stykke lejet jord og det er så stort, at jeg ikke helt kan begribe det endnu…

Det viste sig at være større end jeg nogensinde havde drømt om…

Jeg drømte om en af mine gamle venner i nat. Underlig drøm og den hang fast i et stykke tid. Jeg spekulerede på hvad han lavede og om han egentligt stadig levede. For blot at komme ud til et flag på halv stang og en oplevelse af at han måske ikke var mere.

Da jeg cyklede ind på arbejdet, var jeg ret sikker på, at jeg cyklede bagefter en anden gammmel ven – men da et tidligere sammenrand klart havde tydeliggjort, at han ikke var interesseret i at genetablere kontakten, gjorde jeg ikke andet end at kigge ham dybt i nakken.

Ingen af dem er på Facebook eller LinkedIn (eller TDC og Krak) – men på nettet er de alligevel. Google fandt dem og det ser ud til at de begge er i live og fuld vigør.

Og sådan kan man stalke folk helt uden at de ved det…

I virkeligheden har jeg jo skiftet arbejde i dag – og jeg har også lige været til et møde, der beviste mit nye tilhørsforhold. Men bortset fra det, er alt uændret.

For nu.

Jeg har tilbragt de sidste 8 år med at ordne andre folks problemer og rette op på andre folks fejl. Og i processen er jeg blevet rigtig god til at se problemer og fejl.

Nu skal jeg arbejde med løsninger, processer og muligheder – og jeg håber mit fokus ændrer sig. Jeg ønsker at mit fokus skal ændre sig.

Jeg skal bare lige forbi en indkøringsfase og i den proces er det lidt svært, ikke at se bare lidt på hvor der er problemer og fejl…

… og så skal jeg have opdateret mine atributter … igen … og på fredag finder jeg vel ud af hvad min titel skal være.