juni 2008


mandag 16. juni 2008 kl.21:47

Jeg har fået en invitation til at mødes med min gamle folkeskoleklasse.

9S.

Jeg havde glemt hvad vi hed – men jeg mener nu også, at vi skiftede navn gennem tiden. Og så er vi endt som 9S.

Invitationen er skrevet af to, som jeg ved ikke var veninder dengang – eller var de? Der er gået så meget tid og løbet så meget vand gennem åen, at det er svært at huske det hele.

Men jeg er glad for invitationen og jeg forventer at deltage – og se hvad tiden og dens tand har gjort ved de mennesker, jeg kendte gennem deres barndom og indtil den tidlige ungdom.

søndag 15. juni 2008 kl.21:16

“Der er nogen der har sovet i min seng…?!”

Jeg ved nu hvad bjørnene må have følt, da de kom hjem og fandt deres mad spist og deres møbler brugt. For det var noget af den samme følelse jeg havde, da jeg ankom til min lille hus ude i min nye have idag.

Låsen var vredet om, der var slæbt jord ind gennem huset og jeg kunne se at de ting, der havde ligget på min lille seng var flyttet og at tæppet ovenpå sengen var taget til side. Nogen havde sovet i sengen og haft tæppet over sig.

Det er en underlig oplevelse, at stå der med tydelige beviser på at mit lille hus og have, åbenbart også tiltaler andre og at de bruger det i mit fravær.

Jeg ved at der om vinteren tit er indbrud i husene, men jeg har ikke hørt, at det skulle ske her om sommeren.

Et eller andet sted synes jeg jo at man bør dele af sit overskud, og jeg har jo ret beset ikke brug for mit lille havehus om natten. På den anden side er det ikke nogen rar fornemmelse at opleve, at nogen tager sig uberettiget adgang til ens egendele. Følelsen af at det er jo mit, overtrufer den mere socialistiske fællesskabsfølelse.

Så jeg olierede låsen og fik låst døren ordentligt.

Og så ærgrer jeg mig egentligt lidt over, at min nattegæst ikke havde gjort sin entre mere usynlig. For havde jeg ikke opdaget det, havde jeg jo ikke gjort noget for at forhindre adgangen.

fredag 13. juni 2008 kl.17:06

Jeg vågnede ukristeligt tidligt. Og endte med at stå op kl. 5. Meget usædvanligt.

Så for at føje spot til skade, tænkte jeg, at det der med at gå i gang med at løbe jo nok ikke startede af sig selv – så inden klokken var 7, havde jeg løbet, været i bad, spist morgenmad, ordnet negle (fransk manicure) og besvaret forskellige arbejdsmail og var i for god tid til det møde, der startede kl. 8.30.

Så det endte selvfølgelig med, at jeg kom for sent til mødet og havde glemt mine briller derhjemme.

Men jeg fik mødt a-ænderne rundt om søen, dér ved 5-tiden. Det må være dem, der ligger og er sure, dér om aften. Det så dog ikke ud til at der var så mange a-ænder i den ellers smukke, men kølige, morgen.

Om det var min tidligere morgenfriskhed, der gjorde sig gældende senere på dagen ved jeg ikke, men på vej ned efter kattegrus, hos min lokale pusher, stoppe jeg for at gøre et vinkup. Mens jeg stod og baksede med at få mine 6 flasker rød Lambrusco bokset op i cykelkurven, stod en skaldet mand med et lille fikst skæg og snakkede i telefon foran mig.

Jeg var sikker på jeg kendte ham og jeg vred min hjerne for at finde ud af hvem det var. Allerførst var jeg faktisk rundt om ham her (hvad kan jeg sige… jeg er forfængelig og nærsynet…) men det var ikke ham. Jeg trak alle de skaldede mænd ud af hjernen som jeg kunn,e i de spiltsekunder der gik- men ingen passede profilen.

Pludselig sagde manden “jazz” og så var det opdagede, hvor det var vi kendte hinanden fra

onsdag 11. juni 2008 kl.15:20

Endnu et år – endnu en oplevelse.

Jeg kunne godt læse mellem linjerne, dér i halvægtesengen i forgårs morges. Der var en forventning om at en anden en stod for overraskelserne her i år … og at den anden var mig.

I og med at jeg … der jo er talblind … havde glemt selve dato (men ikke oplevelsen – slet ikke den!), havde jeg for lang tid siden lavet et andet arrangement på dagen og kom i nogen panik over ansvaret for at forsøge at leve op til min dejlige kærestes romantiske gøren og laden.

Så det jeg arrangerede var så en 2 timers lang gåtur på en stormblæst kaj på Østerbro. Det er nemlig sådan noget jeg kan.

Heldigvis resulterede al vores gåen i, at vi til sidst kunne sættes os til et rigtig fint og velsmagende måltid, på en lille perle, som jeg ikke tidligere har kendt til: Little Vernice.

Et sted der deres hjemmeside til trods ligger fint med en fantastisk udsigt, er god til prisen og beværtet med søde tjenere – klart et besøg værd.

Og til hav og livet i havnen kunne vi nyde hinanden og filosofere over den tid der var gået.

mandag 9. juni 2008 kl.22:12

Sådan er mottoet – og sådan er sandheden. Det var et smukt og overvældende besøg, på den lille klippeø. Og det er ikke sidste gang vi besøger øen og smager på de gode råvarer, dufter den intense duft af ramsløg (og laver ramsløgspesto af planten der vokser vildt og frodigt). færdes til lands, vands og under vandet i det smukke og spændende landskab.

Det var et dejligt … og fotogent besøg:

(Jeg har selvfølgelig taget en million milliard billeder der ligger på 23)

søndag 8. juni 2008 kl.12:22

Alt tyder på at det bliver en lige så varm dag i dag som i går. Jeg har en lettere rødmende højre skulder, mén fra gårsdagens rosenblade plukning, der nok lidt uklogt foregik i middagssolen.

Kattene er sløve i varmen, men ikke mere sløve end at de lige har været forsvundet – hen til overboen, hvor deres territorium efterhånden er blevet udviddet til.

Vi nyder landliggerlivet og har badet, spillet minigolf og spist softice … og mon det ikke er tid til en lille morfar i skyggen af den afblomstrede syren … joe, det tror jeg nu det er.

lørdag 7. juni 2008 kl.18:56

Flagene hænger slapt ned af flagstangene,der er så stille her. Skyggerne er lange, men luften er stadig varm, mættet af den hede, der har været idag.  Sandet gemmer på varmen og det gør jeg også.

Kattene er kommet frem igen, efter at de har gemt sig i annekset hele dagen. Søgt ly efter kølighed. Som har været vigtigere end oplevelser i dag. Nu ligger de og lurer på de solsorte, der hopper på græsplænen, og lytter efter når tyrkerduerne ku-kuer.

Det gør jeg også, mens jeg sidder med den bærbare på skødet og et glas kølig rosévin inden for rækkevidde. Grillen står og varmer. Der er lavet brød, med krydderurter høstet fra min lille krydderhave. Men ellers skal det være nemt, med lækre grill-medister fra Fru Møllers Mølleri.

Jeg er glad for at vi lod København stå og Vesterbrofestivalen feste og tog på forlænget weekend i det jyske.

« Forrige side