Om at spise sig igennem Bornholm
Vi mødtes rundt bordet for at planlægge hvad vi ville se, opleve og mest af alt smage på Bornholm.
Vi har en uge til rådighed og en måneds aktiviteter at passe ind, for vi skal forbi Svaneke Bryghus for at drikke fantastiske øl, og nok også forbi til en snaps i Brænderiet, vi skal selvfølgelig også forbi et røgeri og Hammers Hus Ruiner - og på vej fra de sidste skal vi se solnedegangen fra Le Port i Vang og måske et smut indenfor Sørens Værtshus.
Den søde tand skal helt klart plejes (eller det modsatte) og der er planlagt besøg både i Karamel Kompagniet og Kjærstrup Chokolade.
Og så skal der fyldes op i lageret af den gode olie og måske skal vi smage på Jørgens Verdenspølse.
Og når vi ikke drikker og spiser og kigger (og hygger os med hinanden … og jeg tager kort med!) så skal vi dykke i det spændende vand omkring den lille smukke ø.
marts 27th, 2008 at 23:13
Jordbærvinen er altså også en smagsprøve værd!
marts 27th, 2008 at 23:18
ok… interessant. Er det den her?
marts 28th, 2008 at 9:11
Aj, hvor er jeg misundelig.
Hvis I har tid en dag, så stop forbi
Arnager Røgeri
Arnagervej 4
3700 Rønne
Det er et lille undseeligt sted nærmest for enden af startbanen i lufthavnen.
Her laver de øens bedste saltstegte sild. Og dem skal man smage ;)
marts 28th, 2008 at 10:50
Den kommer straks på listen - herligt med flere gode ideer og tips :-)
(vi må altså blive der en måned…!)
marts 28th, 2008 at 15:12
Jeps, det er den. De har også en mousserende ribsvin der er god:) Orv, jeg bliver helt misundelig. Har SÅ mange gode minder fra Bornholm.
marts 29th, 2008 at 14:50
Jeg har ikke været på Bornholm siden folkeskolen, hvor maden vist bare var noget man tog ombord.
Det der var mest imponerende for mig dengang, var at jeg opdagede, at Tim fra parallelklassen heller ikke spiste kartofler og det var første gang jeg havde mødt en anden med samme “problem” som mig.
maj 20th, 2008 at 21:58
[...] inden jeg fik set mig om var der gæstebud og portvinssmagning og 2/3 af slænget, der skal til Bornholm var samlet og vi fik finjusteret planen og sat nogle nåle på kortet for de ting vi vil [...]